2008: Fem kik i krystalkuglen. Hvad skal vi forvente?
1. Internet på mobilen vil rykke
Fremgangen skal ses i lyset af et marked, som stort set har været usynligt de seneste år. Kun Teleselskabet 3’s introduktion af høje mobilhastigheder, har været med til at flytte lidt – men næsten kun til selskabets egen fordel. I 2008 vil selskaber, som TDC og Telia have deres bid af datakagen, hvilket vil ske med lavere priser.
Alene selskabernes fokus på området, vil få mange brugere til at anvende mulighederne. Desværre vil mange også begynde, at anvende mobilen til data, uden at kende prisen. Teleselskaberne er nemlig ikke kendt for, at lade alle kunder over én kam, få glæde af lavere priser.
2. 3G nettet erstatter ADSL
Højere hastigheder og større udbredelse vil i efteråret 2008 betyde, at flere får internetadgang via mobilnettet til fast pris. Blandt andet studerende vil i højere grad få en datadongle til computeren eller en trådløs bredbåndsrouter med mobil netadgang. Fordelen er åbenlys, en mobil internetforbindelse, som ikke kræver fastnettelefon eller andre faste installationer. Flyttes til ny bolig, flytter internettet med.
3. Ud med dårlige kameraer
Farvel til mobilkameraer på 2 megapixels – men ikke goddag til mere end 5 megapixels.
Både Sony Ericsson og Nokia er allerede ude med 5 megapixelsmobiler, hvis potentiale omkring opmærksomhed og markedsføring, endnu ikke er udnyttet fuldt ud. Derfor vil de store producenter ikke introducere mobiler til det brede publikum med mere end 5 megapixels – muligvis en enkelt med flere sidst på året, med kun med fokus på nørderne og ‘se hvad vi kan’.
Til gengæld vil mobilkameraer med 2 megapixels og derunder, stort set forsvinde fra kommende modeller. Den nye bundgrænse bliver 3,2 megapixels.
4. Bedre design på billige mobiler
Designet betyder noget for vores personlige udtryk. Derfor vil 2008 også byde på mobiltelefoner med lækkert design og gode materialer, selv i den prisbillige ende. Plastikmobilen er på retur.
5. Giv os enkelhed!
Eksperternes fremsyn om nye teknologi preller stadig af på den almindelige mobilbruger. I 2008 vil der stadig være krav om ‘enkle mobiler som virker’. Brugerne afskriver ikke mobiltelefoner som ‘kan noget’ – men de skal virke optimalt og ikke mindst uden bøvl. F.eks. aner mange helt jævne brugere ikke, hvordan data med musik og billeder, kan flyttes fra og til mobiltelefonen. Blandt andet derfor, efterlyses enkelthed.
Fortsættelse af sagen
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 27/12/2007 publicerede redaktionen en ny vinkel på temaet De sejeste modemobiler – Klik her for den påfølgende artikel.. De seneste nyhedsartikler om temaet “Mobiltelefon” finder du her..