De sejeste modemobiler
Mobiltelefoner er som tøj. Derfor har flere og flere designere slået sig over på at præge udviklingen af mobiltelefoners design. Designeren ønsker at sætte deres særpræg på mobilbranchen, og via designet afspejles, hvilke modedesignere som står bag telefonen.
En af de første modemobiler, der kom på markedet, var Dolce & Gabbana’s, Motorola RAZR V3i. Mobilen er indgraveret med Dolce & Gabbana logoet , og desuden med en strop og vedhæng, som er underskrevet med designerens initialer. Farven er i guld, og den har et super lækkert look.
Dernæst kom Nokias mobilkollektion l’Amour, som består af en bartelefon, en slider og en aflang læbestiftlignede mobil med drejeskive, som derfor ikke har et tastatur. Inspirationen til denne kollektion var kulturelle kontraster, håndværk og etniske strømninger. Derfor er mobilerne også i lækre efterårsfarver, og desuden er de alle lavet af naturmaterialer. Østens mystik synes at skinne igennem de tre modeller Nokia 7360, 7370 og 7380. Der er benyttet mange forskellige farver, og materialevalget bærer præg af, at det skal være lidt som rav, keramik, og silke.
LG’s Pradamobil blev det næste skud på stammen af lækre modemobiler. Det er en unik og elegant mobil, som har en lækker stor skærm. Den har en heldækkende touchscreen, som betyder, den ingen taster har, men blot betjenes ved skærm-berøring. I starten var det meningen, at denne mobil kun skulle sælges i udvalgte forretninger rundt omkring i Europa. Men siden hen er LG og PRADA kommet på andre tanker. Nu kan den også erhverves hos danske mobilselskaber. Dog skal man også af med en sum penge, for at kunne blive den glade ejer af denne designmobil.
Blandt de nyeste modehit er Samsung Armani. Designet minder en del om Prada-mobilen, idet den også har touchscreen. Skærmen og derved størrelsen på mobilen er dog langt mindre, så den passer perfekt ned i en lille dametaske. Modellen får salgsnavnet Samsung SGH-P520 Armani. Hvordan denne mobil bliver modtaget på det danske marked, kan man kun gisne om. Men designet er helt i top.
For mange er mobilen et udtryk for en personlig stil, og igennem valget af mobiltelefoner med et lækkert design, udsender man et signal om sig selv. Hvis man køber modemobiler, er man med på den sidste nye mode, og sender derved et signal om, at man ved, hvad der rører sig i designer mobilbranchen.