Mobilen kan give dig søvnproblemer
Er du afhængig af din mobil, kan det føre til øget træthed, viser belgisk undersøgelse.
Problemet er oftest, når der købes ny mobil. I stedet for at passe sengetiden bruges de sene nattetimer på at finde ud af, hvad det nye vidunder egentlig kan.
I mange tilfælde stjæler både mobil, internet og tv ens nattesøvn. Det er specielt teenagere, der er påvirkede af chat via nettet eller sms’er på mobilen. Oftest, så er det de mange timer foran fjernsynet eller computeren, der bekymrer forældrene.
Den belgiske undersøgelse delte 1600 skoleelever op i to grupper. Gennemsnitsalderen i den yngste gruppe lå på omkring 14 år, mens den lå på 17 år i den ældste gruppe.
Undersøgelsen viste at de personer, som brugte mobilen efter sengetid bare én enkelt gang i løbet af ugen havde 3,3 procent større chance for at blive trætte. Jo flere gange i løbet af ugen de brugte mobilen efter sengetid, jo højere blev deres chancer for at blive trættere end dem, som ikke brugte mobilen efter sengetid.
Kun 38 procent af de adspurgte brugte aldrig mobilen, efter de var gået i seng.
Ud fra undersøgelsen kan man konkludere, at ved 35 procent af de unges træthed er det mobilen, der har skylden.