Nu kan du få fri data hos YouSee – men det er ikke billigt
Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at man abonnementet inkluderede 10 timers tale i 54 lande. Det er ikke korrekt. Du kan i stedet ringe 10 timer gratis til 54 lande. Artiklen følger herunder:
Teleselskabet Plenti satte for alvor gang i en ny trend med fri data og fri tale, men så blev teleselskabet opkøbt af mastodonten TDC. Straks reagerede lavprisselskabet OiSTER med fri data og fri tale til 129 kroner – hvilket faktisk var 10 kroner dyrere end det abonnement med fri tale og fri data, som teleselskabet i flere år har haft tilgængeligt for eksisterende kunder.
Nu er TDC også klar med fri data til dem, der ikke kan få data nok. TDC valgte ikke at oprette et fri data-abonnement, da Plenti blev flyttet til det TDC-ejede TELMORE, men i stedet tilbyder TDC nu fri data via YouSee.
Læs også: YouSee hæver priserne på sine mobilabonnementer
Siden søndag den 8. april har YouSee skiltet med det nye abonnement på dets hjemmeside, som er en kampagne, der løber frem til den 10. juni. Med i købet får du også fri tale, SMS og MMS ligesom i alle andre abonnementer fra YouSee. Og til dem, som skulle dvæle ved udtrykkket “fri data”, er der, som hos andre teleselskaber, tale om et maks. forbrug på 1.000 GB med henvisning til reglerne om rimeligt forbrug.
Det lidt særlige ved YouSees abonnement er, at det er ganske attraktivt for rejselystne danskere. Du får nemlig 10 timers tale til (og ikke i) 54 lande (se hvilke nedenfor) og 15 GB data, som du kan anvende i hele EU. Derudover får du 1 ekstra GB data, som du kan anvende i yderligere 8 lande. Hvis du derfor skal til Tyrkiet, Thailand, USA, Canada, Grønland, Færøerne, Australien eller New Zealand, kan du bruge denne 1 GB ekstra data i disse lande. De 54 lande, hvor du kan anvende de 10 timers tale, er følgende:
|
Ikke billigt
Hvis du kunne tænke sig fri data hos YouSee, må du dog finde de dybe lommer frem, for abonnementet er ikke ligefrem billigt. 399 kroner skal du nemlig af med om måneden, og dertil skal du betale 99 kroner i oprettelse. Og når kampagnen er ovre den 10. juni, vil abonnementet med al sandsynlighed blive endnu dyrere, hvis ikke det udgår.
Det er altså en lidt anden pris end OiSTERs nuværende pris på 139 kroner og det abonnement med fri data for 119 kroner, som cirka halvdelen af Plentis kunder havde og stadig har beholdt hos TELMORE. Du får dog omvendt også nogle ekstra ydelser med i købet, som retfærdigvis gør abonnementet noget dyrere at tilbyde for YouSee.