Nintendos nye pengemaskine er mobilen
Det tog Nintendo hundrede år og en evighed at bestemme sig for også at satse på mobiltelefonen. De havde deres årsager til at holde sig langt fra den platform, men det stemte ikke helt overens med markedets udvikling og udviklernes stigende interesse for mobilen som en spilplatform. Til sidst hoppede Nintendo da også med på mobilvognen, og det lader til at have været et godt træk.
Læs også: Nintendos billigere Switch Lite kommer til september
Nintendo tjener kassen på mobilen
Ifølge de seneste, ganske vist uofficielle, tal fra Sensor Tower, har Nintendos ændrede mening om mobilmarkedet givet klir i kassen, temmelig meget klir i kassen. Sensor Tower estimerer, at Nintendo til dags dato har tjent ikke mindre end en milliard dollars på spil til iOS- og Android-enheder.
Læs også: Test af Call of Duty Mobile
Free-to-play er guld værd for udviklerne
Ser man nærmere på enkelte titler, ser det ud til, at det spil, der giver mest overskud på bundlinjen, er Fire Emblem Heroes. Derefter Animal Crossing: Pocket Camp og Draglia Lost. Det overrasker måske, at Nintendos Mario-spil ikke er at finde i toppen af listen, for det er jo den lille blikkenslager, der er Nintendos mest kendte franchise.
Nintendo har primært satset på free-to-play-spil, når det gælder mobilen. Det betyder, at spillene for det meste er gratis at downloade, men at der er in-app køb, der låser op for mere indhold. Med tanke på hvilken pengemaskine, mobilen har vist sig at være for Nintendo, forventer vi os, at der kommer flere mobilspil fra deres side i fremtiden.
Læs også: Nintendo er tilbage med spillet Pokémon Quest
Sagens videre forløb
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden fulgte op på sagen. 28/8/2019 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en nyhedsartikel med fokus på Nintendos billigere Switch Lite kommer til september – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..