Android Auto viser nu vejrikon og temperatur
Den har været der og så har den ikke været der, og nu er den der altså igen: Muligheden for at se temperatur og vejret i Android Auto, mens du sidder i bilen. Der har været lidt navneforvirring omkring denne funktion, men nu er Google altså blevet enig med sig selv.
Funktionen “vejr”, eller weather, finder man i indstillingerne i Android Auto, og slår man det til, så får man vist både temperatur og et lille vejrsymbol.
Læs også: Disse biler har Android Auto og Apple CarPlay
Android Auto viser om solen skinner eller det regner
Slår du vejr-visningen til på Android Auto, så vil statuslinjen nu indeholde både temperatur og et ikon til indikation af vejret i det område du kører rundt i. Man kunne selvfølgelig også bare kigge ud af bilens ruder, hvis man er til den slags. Vil man hellere se vejret på skærmen, så er det nu altså muligt. På den anden side, så får vi jo også leveret vejret på både vores mobiltelefoner og smartprodukter i hjemmet.
Læs også: Google giver Android Auto nyt design
Indtil videre er der blevet spottet fire ikoner: sol, skyer, sne og regn. I fornuftig og brugbar tilføjelse kunne være indikation af glatte vejr, kraftige vindstød og lignende, men måske det kommer senere.
Funktionen skulle gerne være blevet rullet ud nu, så du kan finde den i indstillinger for Android Auto.
Sluk for notifikationer i Android Auto
En anden, og lidt mere brugbar, tilføjelse er muligheden for at slukke for notifikationslyde i Android Auto. I indstillinger findes muligheden for at slukke for notifikationslyde, hvorefter man kan nyde køreturen uden at blive forstyrret.
Læs også: Android Auto runder 100 mio. downloads