Google Fotos-appen til Android får nyt design
I 2015 blev Google+ og Google Fotos delt op, hvor førstnævnte blev lukket ned og backup,- og delingstjenesten fik sit helt eget liv. Det viste sig at være en god beslutning, for Google Fotos er blevet en populær tjeneste, når der skal laves backup af billeder og video.
Den ubegrænsede lagerplads er fristende og i 2017 meldte Google ud, at nu havde tjeneste hele 500 millioner brugere. Siden da har appen fået masser af nye funktioner, men har ikke set de store grafiske ændringer. Det ændrer sig snart.
Læs også: Google Fotos får nye, smarte funktioner
Hamburger-menu og søgebaren forsvinder
Google Fotos brugerfladen vil i Android-appen snart se en række ændringer, som tilføjer længe ventede funktioner og et mere intuitivt design. Først og fremmest forsvinder det store pladskrævende søgefelt i toppen af appen. Det erstattes af et Google Fotos-logo og et afsnit med “minder”.
Hamburger-menuen i venstre side er fjernet og menupunkter i bunden af appen er ændret. Fremover vil genvejene i bunden være billeder, søg, til dig, deling og bibliotek.
Læs også: Google Fotos tilføjer dybderedigering til iPhones
Skal man søge efter billeder, så skal man altså bruge menuen i bunden fremover. Her kan du se det gamle og det nye design:

Trykker man på søg bliver man mødt med et nyt layout med forskellige genveje. Her er genveje til selfies, portrætter, panorama, kæledyr, personer, animationer og flere.
Google Fotos redesignet er på vej ud
Alt tyder på at Google er godt i gang med at udfase hamburger-menuen, som de først begyndte at anvende i Chrome tilbage i 2012. En af årsagerne til dette er at genvejen til menuen kommer i karambolage med bevægelsesnavigationen på Android. Normalt kan man nemlig swipe fra ventres side af skærmen, hvorefter menuen bliver vist. Men det samme bruges nu til at gå tilbage i Android-styresystemet.
Det nye design er langsomt på vej ud til Android-mobiler, og der kræves angiveligt ikke en app-opdatering fra Google Appbutik, da dette kan rulles ud via Google-appen.
Har nogle af jer modtaget det nye design?