Rygte: Sony Xperia 5 II får Android 11 kort efter salgsstart
Hvis man skal have fingrene i Sony Xperia 5 II, så bliver den fra salgsstarten leveret med Android 10. Det er på trods af, at Android 11 allerede er lanceret og har været tilgængelig i længere tid, når Sony Xperia 5 II lander i butikkerne. Men nu lyder et ubekræftet rygte, at Android 11-opdateringen vil være tilgængelig kort tid efter, at telefonen lander på markedet. Det betyder samtidig, at Xperia 1 II angiveligt vil modtage opdateringen på samme tid.
Læs også: Test af Sony Xperia 1 II
Tidligere lød et rygte, at begge de nye Xperia Mark II-telefoner vil blive opdateret helt indtil Android 13, hvilket betyder at de får tre store Android-opdateringer. Ingen af disse påstande er officielt bekræftet af Sony endnu, og alle i alle pressemeddelelserne står der kun, at den vil have Android 10 ved lanceringen.
Læs også: Sony Xperia 5 II er en lille telefon med vilde specifikationer
Sony Xperia 1 II får også 120 Hz?
De nye rygter fortæller også, at Xperia 1 II vil kunne få 120Hz-skærmopdateringshastighed, ligesom den nye Xperia 5 II. Det kræver dog, at 4K-opløsningen droppes og i det i stedet bliver i fuld HD.
Sony har allerede været ude og sige, at Xperia 1 IIs skærm leverer en oplevelse som svarer til 90Hz-paneler fra andre producenter. Men ifølge rygtet får Xperia 1 II altså en “ægte” høj opdateringshastighed.
Se også: De bedste Android-telefoner