Disse OnePlus-telefoner får og får ikke Android 11-opdatering

Hvornår får OnePlus 7, 7T, Nord og andre af producentens telefoner nyeste Android 11 og OxygenOS 11? Her kan du se hvilke OnePlus-telefoner der får Android 11 og hvilke der ikke gør.

Disse OnePlus-telefoner får og får ikke Android 11-opdatering

Der var engang hvor OnePlus gik i front med Android-opdateringer, men dette virker umiddelbart til at være slut. Ud over at de dyreste 2020-modeller hurtigt fik Android 11 med producentens OxygenOS 11-brugerflade, så er ingen andre modeller endnu opdateret. Her giver vi et overblik over hvilke OnePlus-telefoner, der får Android 11 samt hvilke der ikke gør.

OnePlus blev, ud over en alternativ markedsføring, kendt for deres hurtige Android-opdateringer og længere support af ældre modeller. En opgave som langt de fleste Android-producenter ikke brugte meget krudt på tidligere, men som, blandt andet på grund af OnePlus, har fået en større betydning. Samsung er nu blevet betydeligt hurtigere til at levere opdateringer og giver op til tre års support på flere modeller. I stedet for at fortsætte denne trend, så virker OnePlus nu til at sætte farten ned – i hvert fald på ældre modeller. Det betyder at lige nu, knap fire måneder efter lanceringen af Android 11 fra Google, har OnePlus kun fået opdateret de dyreste 2020-modeller. Ifølge producenten arbejdes der netop nu på OnePlus 7, OnePlus 7T og Nord, men der er endnu ikke dato fastsat. Det samme gælder OnePlus 6 og 6T, som vil blive opdateret endnu senere. Her er et overblik.

Læs også: Bliver min telefon opdateret til Android 11?

Android 11-opdatering af OnePlus-telefoner

  • OnePlus 8T: Opdateret til Android 11
  • OnePlus 8: Opdateret til Android 11
  • OnePlus 8 Pro: Opdateret til Android 11
  • OnePlus Nord: Er næst i køen til Android 11. Stadig i betatest med åben beta fra næste uge.
  • OnePlus Nord N10 5G: Ikke opdateret. Opdatering lovet, men ingen tidsplan.
  • OnePlus Nord N100: Ikke opdateret. Opdatering lovet, men ingen tidsplan.
  • OnePlus 7T: Betatest går snart i gang.
  • OnePlus 7T Pro: Betatest går snart i gang.
  • OnePlus 7: Betatest går snart i gang.
  • OnePlus 7 Pro: Betatest går snart i gang.
  • OnePlus 6T: Får Android 11, men ingen tidsplan.
  • OnePlus 6: Får Android 11, men ingen tidsplan.
  • OnePlus 5T: Bliver ikke opdateret til Android 11.
  • OnePlus 5: Bliver ikke opdateret til Android 11.

Læs også: Første test og indtryk af Android 11

Man kan undre sig over, at betatest af Android 11-opdatering til OnePlus 7T- og 7-serien endnu ikke er gået i gang, men der er angiveligt en forklaring på dette. OnePlus skriver på deres forum, at de er løbet ind i datakrypterings-problemer. I samarbejde med Qualcomm prøver de nu at løse dette problem. Så har du en OnePlus 7T, 7, 6T eller 6, så skal du vente på Android 11 og OxygenOS 11. Har du en OnePlus 5T eller 5, så får den desværre ikke Android 11.

Læs også: Test af OnePlus 8T – Ultra meget telefon til pengene

Vil du have den billigste OnePlus med Android 11, så er OnePlus 8T det rigtige valg. Den blev lanceret i oktober fra 4.699 kroner og har indtil videre fastholdt denne pris:

De bedste priser på OnePlus 8T 5G (2020) 128 GB

Opdateret 23/11 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Elgiganten.dk
Mindstepris
2.620,-
2.620,-
Telegiganten
Mindstepris
4.275,-
4.275,-
Salgsbutikken
Mindstepris
4.278,-
4.278,-

OnePlus 8T 5G (2020) 128 GB udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 2.251,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus 8T 5G (2020) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 11 webshops »

Det videre forløb om Oneplus Nord

Sagens videre forløb om emnet. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 15/12/2020 fulgte redaktionen op med historien; Guide: Vælg en billig mobiltelefon – De er det bedste køb – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.