Sådan ser OnePlus Watch ud – rund urskive og sundhed

Nu får vi det første indtryk af OnePlus Watch, som byder på rund urskive, iltoptagelse, søvntracking, IP68-certificering og sikkert ingen apps.

Sådan ser OnePlus Watch ud – rund urskive og sundhed

Et smartwatch fra OnePlus har været længe undervejs, men nu bliver det endelig snart afsløret. Vi viste det ville få en rund urskrive, men nu kan vi endelig se selve designet. Ud over udseendet på OnePlus Watch med rund urskive, så ved vi nu også, at der vil være fokus på sundhed i uret. Men vi skal nok ikke regne med nogle apps til det.

Se også: Sammenlign priser på smartwatches

Hvorfor OnePlus Watch har været så længe undervejs er svært at svare på, men det kan have noget at gøre med, at uret kommer med OnePlus’ egenudviklede software.

Uret blev delt på Twitter af Unbox Therapy og blev senere retweeted af OnePlus selv, som havde denne kommentar til det:

Læs også: Sådan ser OnePlus 9 og OnePlus 9 Pro ud

Ingen apps til OnePlus Watch?

Hvad det ellers er de har at fremvise er vi spændte på. Vi har allerede set en lang række urskiver til OnePlus’ smartwatch, og uret har to fysiske knapper. Hvordan OnePlus’ software til Watch fungerer og ser ud, ved vi dog endnu ikke meget om. Men man må gå ud fra, at de ved at bruge deres egen software ikke kan tilbyde tredjeparts apps. Og det kan være en dealbreaker for mange.

Rygter fortæller, at uret kommer med en IP68-certificering og vil have et tydeligt fokus på sundhed. Her vil der være søvntracking, iltoptagelse, træningsregistrering samt 4GB indbygget lagerplads. Lagerplads vil fx kunne bruge til musik, hvis man stadigvæk skulle have den slags liggende som lydfiler.

OnePlus Watch præsenteres 23. marts

Ligesom OnePlus 9-serien, så fremvises OnePlus Watch i morgen, den 23. marts, klokken 15:00. Følg med her på Mobilsiden.dk. Her vil vi forhåbetlig også kunne afsløre en pris på OnePlus Watch.

Se også: Find de bedste priser på OnePlus-telefoner

Det videre forløb om Oneplus

Vi følger op med den seneste udvikling om temaet. Lasse Olsen gik videre med historien. 18/3/2021 fik historien nyt liv med nyheden OnePlus Watch vil ikke anvende Googles Wear OS – Du finder den her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.