Undersøgelse: Ejere af elbiler skifter tilbage til benzinbiler
I teorien er elektriske biler det åbenlyse alternativ til benzinbiler, hvis vi gerne vil have en holdbar fremtid miljømæssigt. Men det lader til, at ejere af elektriske biler ikke er enormt vilde med teknologien. En ny undersøgelse udført af University of California viser, at en overraskende stor procentdel af EV-ejere faktisk skifter tilbage til benzinbil – i hvert fald i Californien, USA.
Læs også: Nyt batteri til elbiler oplades hurtigere og kører længere
Ejere af elbiler skifter tilbage til benzinbiler
Undersøgelsen, der er publiceret i Nature Energy Journal, kom frem til, at mellem 2015-2019 skiftede 18 procent af EV-ejerne tilbage til en benzinbil.
For plug-in hybrid-ejere er tallet en smule højere, 20 procent, hvilket er lidt overraskende med tanke på, at en hybrid jo er en blanding af en benzinbil og en elektrisk bil. Overgangen fra en ren benzinbil bør derfor ikke føles lige så voldsom.
Se også: Så hurtigt klarer de 12 hurtigste elbiler opladningen
Manglen på ladere er et problem
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er problemet egentlig ikke selve bilerne, men manglen på ladestandere. Når man ikke har et sted at lade op, er der helt sikkert mange brugere, der hellere takker nej til muligheden for en elektrisk bil, hvilket ikke er så underligt.
De kom også frem til, at selv med offentlige opladningsstationer i nærheden, er det langt fra sikkert, at man har en pålidelig oplader, da mange af dem ofte er under reparation.
Det skal dog siges, at undersøgelsen lader til at begrænse sig til Californien. Det er ikke sikkert, tallene stemmer for andre regioner og lande, men det er noget, der er værd at se nærmere på for de bilproducenter og myndigheder, der gerne vil overtale flere til at købe elektriske biler.
Man ser dog en interessant tendens i Danmark, hvor elbilerne ofte bliver fravalgt i storbyerne, da der her er stor mangel på ladestandere. Og dem der får adgang til en ladestander, lader ofte bilen stå der i længere tid.
Se også: Elbilerne hitter i Europa i 2021 – fordobler markedsandel
Elbiler viser vejen frem til gru00f8n omstilling – Lu00e6s nyt om Elbiler