IDC: Huawei ligger ikke længere top fem i Kina

Det er ikke kun i Vesten, at Huawei har det svært. Også i hjemlandet Kina daler salget. I den seneste opgørelse over salgstallene i Kina i 2. kvartal er Huawei slet ikke at finde blandt top 5.

IDC: Huawei ligger ikke længere top fem i Kina

Analyseinstituttet IDC har offentliggjort deres kvartalsanalyse af smartphonemarkedet i Kina. Tallene ser gode ud for alle de store selskaber – undtagen Huawei. Ifølge IDC’s data er vivo den bedst sælgende producent i 2. kvartal af 2021 med Oppo, Xiaomi, Apple og nu selvstændige Honor på de efterfølgende pladser.

Generelt faldt markedet i forhold til sidste år – mest på grund af Huaweis problemer på smartphonemarkedet. For blot et år siden lå Huawei som nummer et i Kina, men nu er de altså faldet helt ud af top 5 og er henvist til gruppen “andre”, der har solgt omkring halvt så mange telefoner som sidste år.

Selskab Q2 2021
Salg
Q2 2021
Markedsandel
Q2 2020
Salg
Q2 2020
Markedsandel
Årlig ændring
1. vivo 18,6 mio. 23,8 % 15 mio. 17,1 % 23,6 %
2. Oppo 16,5 mio. 21,1 % 14,1 mio. 16 % 17,3 %
3. Xiaomi 13,4 mio. 17,2 % 9,1 mio. 10,4 % 47 %
4. Apple 8,6 mio. 10,9 % 7,3 mio. 8,3 % 17 %
5. Honor 6,9 mio. 8,9 % 12,9 mio. 14,7 % -46 %
Andre 14,1 mio. 18,1 % 29,4 mio. 33,5 % -51,9 %
I alt 78,1 mio. 100 % 87,8 mio. 100 % -11 %

De fire største selskaber oplevede fremgang i salget, men Honor solgte kun omkring halvt så mange enheder som i 2020, ganske enkelt fordi de ikke havde nogle nye telefoner at sælge. De havde totalt fem enheder på markedet, mens konkurrenter som vivo, Oppo og Xiaomi hver havde over 30 forskellige modeller at vælge imellem. Huawei har flagskibsserien Mate 40, men den har altså tilsyneladende ikke solgt godt.

Research Manager for IDC China, Wan Xi oplyser, at innovation ikke længere er den drivende faktor i mellem- og topsegmentet, og mobilproducenterne konkurrerer nu om at have det bedste omdømme.

Se også: Huawei har nu mindre fokus på telefoner og mere på biler

Sagen videre

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 7/7/2021 blev bolden spillet videre med en artikel omkring temaet Sådan får du billigst Android TV på dit fjernsynKlik her for den påfølgende artikel.. Seneste nyt om tematikken finder du her.