Tesla indvilliger i at stoppe med at lade bilister spille videospil
Tesla har indvilliget i at ændre en funktion, der lader bilisterne spille videospil på den forreste touchskærm i midten, mens bilen er i bevægelse, sagde en talsmand fra det amerikanske National Highway Traffic Safety Administration forleden.
Øger risiko for ulykker
Ændringen kom blot en dag efter, NHTSA åbnede en undersøgelse af nogle Tesla-modeller på grund af funktionen, kendt som Passenger Play, med den begrundelse, at den “kan distrahere føreren og øge risikoen for en ulykke”.
Agenturet var indstillet på at undersøge Tesla Model 3, S, X og Y biler fra 2017 til 2022, der er udstyret med funktionen – anslået 580.000 køretøjer.
Se også: Er billige elbiler usikre?
Kan ikke bruges under kørsel
“Efter indledningen af en foreløbig evaluering af Teslas ‘Passenger Play’ har Tesla informeret agenturet om, at de ændrer funktionaliteten af denne funktion,” siger motorvejsmyndigheden i en erklæring.
Spil-funktionen vil være låst og ubrugelig, når køretøjet er i bevægelse. Tesla har angiveligt ikke selv været ude og kommentere ændringen.
Tesla kom tidligere på måneden med den opdatering, hvor det blev muligt at spille på skærmen foran i bilen, mens man kørte. Tidligere var det kun muligt, når bilen holdt stille og opdateringen skabte da også en masse debat omkring sikkerheden i Tesla-bilerne.
Se også: Hvordan fungerer elbiler?