Samsung Galaxy S22 kan blive årets bedste mobil til gaming
Der er ikke længe til Samsung står klar til at lancere næste telefoner i deres premiumserie, Galaxy S-serien. År efter år er Galaxy S-serien blandt årets allermest populære mobiltelefoner. Dette års Galaxy S22-telefoner kunne dog blive et gennembrud for Samsungs telefoner og gaming på mobiltelefoner generelt. Udstyret med et kommende Exynos 2200-chipset med RDNA 2-grafik er der lagt op til den flotteste mobile grafikoplevelse nogensinde.
Se også: Bedste telefoner fra Samsung
Ray tracing på en smartphone
Egentlig var det Samsungs plan, at Exynos 2200-chipsettet skulle være lanceret inden Galaxy S22-serien, men der bliver nu lavet om på de planer. I stedet skal det hele præsenteres på samme dato. Det sætter bekymringer i gang blandt fans, som indikerer, at der Samsung kunne have problemer med det nye chipset. Dette afviser Samsung dog ved at forklare, at de hellere vil lancere det hele samtidigt. Grunden til disse bekymringer kommer ikke ubegrundet, da der blevet præsenteret flere problemer med Exynos 2100-chipsettet, som sidder i sidste års Galaxy S21-serie.
Samsung har nu indrømmet udfordringer med sidste års high-end chipset, hvor grafikkenchippen skulle være hovedårsagen. I år kommer der dog andre boller på suppen.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Exynos 2200 er nemlig frugten af et samarbejde mellem Samsung og AMD, der skal bringe langt højere grafikydelse til smartphones. Samsung Galaxy S22, med Exynos 2200-chippen, bliver derfor verdens første smartphone med AMDs RDNA 2-grafikarkitektur, der også bruges i PlayStation 5 og Xbox Series S og X. Det skulle betyde langt bedre grafikydelse samt flottere grafik med ray tracing, som ellers er forbeholdt nyeste spillekonsoller og dyrere gaming PC’er. Den nye grafikchip skulle være hele 30 procent hurtigere end den hurtigste Mali GPU.
Samsungs Exynos 2200 med AMD-grafik skal angiveligt kunne konkurrere med Apples M1-chipset, som for nylig kom til iPad Pro.
Lanceres den 8. februar
Samsung har endnu ikke givet en officiel lanceringsdato for Samsung Galaxy S22-serien. Den er dog blevet rygtet til at blive lanceret den 8. februar.
Læs også: Samsung Galaxy S22 får lovende kamera