Alle Galaxy S22-modeller får Gorilla Glass Victus+
For omkring halvandet år siden præsenterede Corning Gorilla Glass Victus, og siden er det hårdføre glas blevet brugt til mange flagskibstelefoner, samt en række modeller af den slags, der skal kunne klare lidt ekstra. Det første flagskib med glasset var Galaxy Note 20 Ultra.
Bedre skærmbeskyttelse og Super Clear Glass
Nu siges det, at næste opgradering af Cornings beskyttende glas er på trapperne, og efter sigende bliver Samsungs næste flagskibsserie først ude med den nye og forbedrede variant.
Ifølge leaksteren Ice Universe skal nemlig Galaxy S22, S22+ og S22 Ultra alle have ”Gorilla Glass Victus+”.
Uklart er det imidlertid, om det gælder både for- og bagside eller kun forsiden. Tidligere rygter siger, at alle tre S22-modeller får bagsider i glas, men selv hvis glasset på bagsiden bliver af en ældre variant af Gorilla Glass, er det stadig en opgradering i forhold til S21 og S21+, der har bagsider i plast. S21 Ultra har Gorilla Glass Victus på begge sider.
Fra en omgang lækkede specifikationer ved vi, at Galaxy S22 Ultra får en eller anden form for specielt glas på bagsiden. I specifikationerne nævntes Super Clear Glass, der også kommer fra Corning. Det glas reducerer refleksioner og glans.
Ser man på de dummy-modeller, der er af de tre modeller, er glasset på bagsiden ikke meget glinsende, visse ser til og med ud til at være matte.
Se også: Test af Samsung Galaxy telefoner
Unpacked for S22 den 8. februar
S22 og S22+ forventes at komme i farverne Pink Glod, Green, Black og White, mens Ultra skal findes i Burgundy, Green, Black og White. Til alle modeller kommer der naturligvis en række tilbehør.
Samsung har ikke officielt meldt noget ud om lanceringsdatoen, men ifølge sydkoreanske medier skal Unpacked-eventet for Galaxy S22 afholdes 8. februar. Læs meget mere mere om forventede funktioner til Galaxy S22.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S21