Bilmærker står i kø til Nvidias selvkørende teknologi
Det kunne tyde på, at den californiske teknologivirksomhed Nvidia har fat i noget af det rigtige, når det kommer til selvkørende teknologi til biler. I hvert fald har virksomheden kunnet overtale en række af de helt store bilmærker til at benytte deres teknologi i fremtidige biler. Senest er det den luksuriøse elbilproducent Lucid Motors, der har takket ja til Nvidias Hyperion.
Se også: Mercedes EQS er første godkendte selvkørende niveau 3-bil i Europa
Stor opbakning
Også Lucid Motors, der har fået stor opmærksomhed for deres elbil Air, vil bruge Nvidias Hyperion teknologi og computerchips til autonom kørsel i sine køretøjer, meddelte de to selskaber i går. Bilproducentens nuværende og fremtidige lineup vil blive bygget på Nvidias end-to-end Drive Hyperion-platform.
Og Lucid er langt fra den eneste producent af elbiler, der satser på Nvidia teknologi. Her finder man nemlig også tilslutning fra velkendte producenter som Volvo, Hyundai, Mercedes, Jaguar, Land Rover, Polestar samt nye kinesiske mærker som NIO, XPENG og BYD – samt flere andre nystartede producenter af elbiler.
Læs også: Polestar vil gøre op med den traditionelle bilforhandler
Tilpasser selv Nvidias Drive-platform
Nvidia Hyperion giver køretøjer avanceret førerassistance og autonome kørselsfunktioner, som producenterne kan tilpasse individuelt.
Hyperion er den seneste udgave af Nvidias Drive-platform, der giver bilproducenter mulighed for at tilpasse deres egne kørefunktioner. Orin er chipproducentens system-on-a-chip, svarende til Teslas Full Self-Driving-chip eller Intels Mobileye EyeQ . Denne nye hardware vil danne grundlaget for en ny suite af kørefunktioner, herunder avancerede førerassistentsystemer (ADAS), automatiseret parkering og autonom kørsel.
Man ser generelt et øget fokus på selvkørende teknologi hos bilmærkerne. Det fleste nye biler er i dag på niveau 2 for autonom kørsel. Du kan læse mere om de forskellige niveauer af autonom kørsel fra niveau 0-5 her samt hvad der skal til for mere selvkørende biler i fremtiden.
Se også: Seneste nyt om elbiler