Hvor mange bibliotekspenge går til e-bøger og lydbøger?
Børnebogsforfatter Bjarne Reuter kan igen igen prale med at være den forfatter, der modtager flest bibliotekspenge. Det viser opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, der i år udbetaler 185 millioner kroner i bibliotekspenge.
Bjarne Reuter får således udbetalt 708.000 kroner og det blandt andet fordi, rigtig mange danskere har lånt bøger som Busters verden, Zappa og Fakiren fra Bilbao.
Herunder kan du se en oversigt til forfattere i top ti over modtagere af bibliotekspenge udbetalt i 2022:
- Bjarne Reuter: 708.149 kr.
- Josefine Ottesen: 687.147 kr.
- Dennis Jürgensen: 662.791 kr.
- Kim Fupz Aakeson: 658.880 kr.
- Kenneth Bøgh Andersen: 653.290 kr.
- Maria Helleberg: 653.291 kr.
- Lene Kaaberbøl: 649.154 kr.
- Bent Haller: 631.531 kr.
- Kim Langer: 627.483 kr.
- Jørn Jensen: 610.102 kr.
Helt andre forfattere dominere digitale bøger
Listen er som forventet og har mere eller mindre set sådan ud i flere år. Til gengæld er det en helt 11. forfatter, der topper listen, når det gælder udbetaling for lydbøger og e-bøger.
Her er Bjarne Reuter slet ikke med i top 10, i stedet er det Maria Helleberg, der topper listen med udbetaling på knap 197.000 kroner.
Maria Helleberg: 196.679 kr.
Dennis Jürgensen: 151.246 kr.
Michael Katz Krefeld: 133.623 kr.
Leif Davidsen: 129.472 kr.
Pernille Vørs: 125.130 kr.
Anna Grue: 121.283 kr.
Inger Gammelgaard Madsen: 118.703 kr.
Lars Kjædegaard: 110.627 kr.
Jens Henrik Jensen: 105.799 kr.
Elsebeth Egholm: 103.452 kr.
Se også: Mobilabonnementer med lydbøger
10,5 procent af bibliotekspenge går til ebøger og lydbøger
Ud af de 10.338 forfattere, der får bibliotekspenge for bøger i 2022, får 5.575 af dem midler udbetalt for e-bøger og lydbøger. Det er 362 flere personer end sidste år. Ser man nærmere på fordelingen af bibliotekspenge mellem de fysiske og de digitale bøger, udbetales der i gennemsnit 16.059 kroner for fysiske bøger og 1.865 kroner for digitale bøger.
Kigger vi på det samlede tal, så udgjorde betaling for ebøger og lydbøger 10,5 procent ud af de i alt 185 millioner kroner, der samlet bliver udbetalt i bibliotekspenge.
Slots- og Kulturstyrelsen forklarer, at den digitale andel af pengene med årene bliver opjusteret.
Se også: Telefoner med bedst lyd til lydbøger