Smartphonemarkedet oplevede markant nedgang i andet kvartal

Samsung og Apple kommer ud af 2. kvartal med skindet på næsen, men de kinesiske mobilproducenter trækker det samlede salg ned.

Smartphonemarkedet oplevede markant nedgang i andet kvartal

Salget af smartphones faldt i andet kvartal, fortæller Canalys. På globalt plan faldt salget til 287 millioner enheder. Samsung ligger stadig i toppen, mens Apple er tilbage på andenpladsen, som de tager tilbage fra Xiaomi. De kinesiske producenter har nemlig svært ved at følge med efterspørgslen.

Kineserne trækker salget ned

Samsung og Apple har muligvis oplevet en smule fremgang set i forhold til året før, men de kinesiske selskaber trækker hele markedet ned, så totalen bliver en nedgang.

Kina har haft en række lockdowns i løbet af kvartalet, som har påvirket smartphonemarkedet og skadet de lokale mærker, der ellers er dominerende der.

Analytikere forudsiger, at problemerne med leverancerne ikke længere vil være det største problem for industrien, idet ordrerne på komponenter bliver mindre, og leverandørerne er bekymrede for i stedet at have for meget på lager.

Se også: Find billige telefoner der er gode

Store udfordringer for mobilproducenterne

Situationen er en udfordring for flere selskaber, der forsøger at tilpasse sig og planlægge efter omstændighederne. Det handler blandt andet om at opbygge en større opsparing, samt at lancere konkurrencedygtige produkter i andet halvår af 2022.

Man forventer, at efterspørgslen forbliver svag i andet halvår 2022, trods kommende lanceringer og forskellige udsalg. Der er flere årsager til de svære forhold, for eksempel konsekvenser af en stærk amerikansk dollar, geopolitiske spørgsmål, de kinesiske selskabers svære situation på store markeder som det indiske og en høj global inflation.