BYD løfter sløret for konkurrent til Audi e-tron
BYD og deres elbiler har netop nu kurs mod Danmark, hvor de snart vil kunne vise deres store udvalg af batteridrevne køretøjer frem. Vi ved endnu ikke hvilke elbiler BYD vil tilbyde herhjemme, men deres seneste lancering ser interessant ud. Den nye BYD Frigate 7 er en stor SUV på størrelse med Audi e-tron og med oceaner af plads. Her tager vi et kig på dens specifikationer.
BYD kunne i sommer kalde sig for verdens største producent af elbiler målt på antal solgte biler og slog dermed også Tesla på antal solgte biler. Det er derfor en spændende nyhed, at denne bilproducent åbner i Danmark til oktober. BYD har en meget stort udvalg af elbiler, hvor Tang og Seal er blandt de bedst kendte. Hvad de har med, når de åbner dørene herhjemme er endnu uvidst, men vi ved at de vil tilbyde et bredt udvalg. Deres nyeste bud på en stor elektrisk familievenlig SUV kunne sagtens fange manges interesse.
Læs også: BYD vil friste danskerne med et bredt udvalg af elbiler
Specifikationer på BYD Frigate 7
Frigate 7 er en stor SUV på størrelse med en Audi e-tron og BMW iX, der er to af de største elbiler herhjemme. Batteristørrelsen er endnu ikke afsløret, men der er alligevel en del specifikationer vi kan dykke ned i.
Frigate 7 kommer med enten en enkelt elektrisk eller to elektrisk motorer. Selvom denne er en meget stor bil, er den bestemt ikke sløv i optrækket. Den stærkeste variant har nemlig kræfter til at presse den tunge SUV fra 0-100 km/t på 4,7 sekunder. Det er altså lige så hurtigt som en Polestar 2 Dual Motor med 408 hestekræfter.
BYD Frigate 7 er allerede den anden model i Ocean-serien, der er opkaldt efter slagskibe – den første var Destroyer 05, som blev lanceret i marts i år.
BYD Frigate 7 vil være tilgængelig i sidste kvartal af 2022, og forsalget er allerede startet i dag. Kommer den med til Danmark? Det er slet ikke umuligt. Vi holder i hvert fald øje med nyheder fra BYD.
Nye elbiler kommer til Danmark
Der er masser af spændende elbiler, der har kurs mod Danmark – BYD er kun en af de nye producenter. Der er også elbiler på vej fra andre nye producenter samt de mere (herhjemme) velkendte bilmærker. Her kan du få et overblik over kommende elbiler i Danmark.
Se også: Nyheder om elbiler