Nio lancerer Air AR-briller til underholdning i bilen
Augmented reality-briller er den seneste tilføjelse fra kinesiske Nio, der er bedst kendt som producent af elbiler. Nio Air er et par AR-briller til salg, der skal gøre filmoplevelsen i bilen til noget helt specielt.
Nio Air AR-briller er ikke bare et koncept. De kan forudbestilles allerede i dag, selv om det første lager er ret begrænset. Nio har indgået et samarbejde med AR-teknologispecialisterne Nreal for at skabe en augmented reality-oplevelse for sine kunder.
Se også: Nyheder om elbiler
Storskærm på bagsædet
Ideen om AR i bilen blev første gang vist frem af William Li, CEO for Nio, tilbage i december 2021. Præsentationen viste en augmented reality-biografoplevelse i bilen med en tilsvarende 130-tommers skærm, som man kunne se fra ca. 4 meters afstand. På det tidspunkt lød det som en gimmick, men nu er teknologien altså en realitet.
Nio tilbød i forvejen et stort filmbibliotek, som indtil nu har kunnet nydes på bilernes infotainementskærme. De heldige, der formår at få fat i brillerne, vil kunne nyde 260 Dolby Atmos-aktiverede film og 20 3D-film også. Biblioteket bliver dog ved med at vokse.
Se også: BMW 7-serien bliver elektrisk: Her er prisen på BMW i7
Kræver nyere platform
Den nye AR-tjeneste hedder PanoCinema, og Nio Air-brillerne er en del af økosystemet. PanoCinema kan bruges sammen med bilens lydsystem, men det kræver den nyeste NT 2.0-platform, som er tilgængelig på nyere biler. Eksisterende ejere af Nio ET7 og ES7 kan anmode om en opgradering.
Ejere af Nio ET5 behøver ingen opgraderinger overhovedet og kan bruge AR-brillerne, så snart de har modtaget dem. Desværre vil ejere af de ældre biler baseret på NT 1.0-platformen – Nio ES8, ES6 og EC6 – ikke kunne tilslutte brillerne til infotainmentsystemet i bilen.
PanoCinema-oplevelsen styres af Air Smart Ring, der er udviklet med hjælp fra NOLO, der fremstiller interaktive augmented og virtual reality-enheder. Air Smart Ring er udstyret med en kapacitiv pude, der giver brugeren mulighed for at stryge og trykke med den virtuelle pegepind, der bruges til at identificere elementer på PanoCinema-skærmen.
NIO’s AR-briller er designet specielt til et miljø i bilen, har højere lysstyrke på skærmen og giver timevis af fordybende biografoplevelser.
Se også: NIO åbner i snart Danmark – elbilen ET7 kommer først
Pris på Nio AIR AR-briller
De nye Nio Air AR-briller har en pris, der svarer til cirka 2.500 kroner. Første oplag virker begrænset med kun 500 styk, der sættes til salg.
Inden længe er Nio klar til at sælge deres elbiler herhjemme. Det bliver i første gang med elbilen ET7. Èt styk Nio ET7 og Air-brillerne, så er du klar til at vente ved ladestanderen og ikke have lyst til at køre videre.
Læs også: Nio sender første flåde af sin elektriske sedan ET7 til Danmark