33 procent af unge under 18 år lyver om deres alder på sociale medier
Sociale medier står over for store bøder og massiv kritik, når de ikke håndterer børns privatliv på deres platforme korrekt. En nylig rapport fra den engelske medievagthund Ofcom viser dog, at udfordringen er stor.
De har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at en tredjedel af alle børn mellem 8 og 17 år i England oplyser forkert alder på sociale medier. Det gør de primært, når de tilmelder sig med en falsk fødselsdato.
De fleste sociale medier, blandt andet Facebook, TikTok, Snapchat og Instagram har en aldersgrænse på 13 år, men det er meget nemt at snyde med alderen og oprette en profil, selvom man er yngre.
Se også: Bedste telefoner til børn og unge
50% af de mindre årige opretter selv profil
Rapporten bemærker, at disse yngre forbrugeres brug af sociale medier er omfattende: af de 8-17-årige, der bruger sociale medier, bruger ca. 77 procent tjenester på en af de større platforme under deres egen profil. 60 procent af de yngre i denne gruppe, 8-12 år, har konti under deres egen profil, mens andre bruger deres forældres profil.
Tæt på halvdelen af de mindreårige har tilmeldt sig selv, og op til to tredjedele har fået hjælp af en forælder eller værge.
Se også: Mobilabonnementer til børn og unge
Stort problem når indholdet ikke er alderssvarende på SoMe
Rapporten sender et advarende signal om, hvad man ikke må overse i forbindelse med digital sikkerhed for børn og hvad der let kan udvikle sig til dårlig håndtering af dette. Det er særligt problematisk, når børn og unge tilmelder sig sociale medier på egen hånd og snyder med alderen.
Tilmelder man sig et socialt medie med en alder, der ikke stemmer, risikerer man at blive udsat for voksenindhold som gambling og pornografi, som altid er upassende for mindreårige brugere.
Derfor skal der bedre håndtering af tilmeldingsprocessen, så børn og unge ikke kan oprette profiler med falsk alder. Rapporten slår ikke fast, om det helt og holdent er de sociale mediers ansvar, eller om forældre også bærer en del af ansvaret.
Dog anbefales det, at de sociale medier forholder sig til problemet. Vises indhold, der ikke er alderssvarende for barnet, kan det få skadelige følger, lyder det.