Apple hæver priser på tjenester med op til 51 procent
For første gang nogensinde hæver Apple priserne på tværs af sine tjenester, herunder Apple Music, Apple TV Plus og det overordnede Apple One-abonnement til enkeltpersoner og familier. Se de nye priser her og alternative streamingtjenester.
Se også: Samsung og TikTok går sammen om musiktjenesten StemDrop
Højere priser på tjenester fra Apple
Apple har netop hævet priserne på tre af deres tjenester: Music, TV+ og One. Den første tjeneste er Apple musikstreamingtjeneste, Apple TV+ er film- og seriestreaming og One samler flere tjenester i ét abonnement.
Apple One-abonnementet inkluderer tjenester som Music, TV+, Arcade og iCloud+ 50 GB. Ifølge Apple skyldes prisstigningerne en stigning i licensomkostninger til kunstnere og sangskrivere:
“Ændringen i Apple Music skyldes en stigning i licensomkostningerne, og til gengæld vil kunstnere og sangskrivere tjene mere for streaming af deres musik. Vi fortsætter også med at tilføje innovative funktioner, der gør Apple Music til verdens bedste lytteoplevelse,” siger en talsmand fra virksomheden.
Den største procentvise stigning ser vi i Apple TV+, der tidligere kostede 39 kroner, men nu koster 59 kroner per måned. Det svarer til en stigning på 51 procent. Se samtlige prisstigninger herunder.
Nye priser for Apple Music, TV+ og One
Her er de nye priser på Apple Music, TV+ og One-abonnementerne:
- Apple TV+ koster nu 59 kroner per måned. Prisen var tidligere 39 kroner.
- Apple Music koster nu 109 kroner per måned. Prisen var tidligere 99 kroner. Et Music-familieabonnement til familien er også steget fra 149 kroner til 169 kroner per måned.
- Apple One til enkeltpersoner koster nu 159 kroner, op fra 135 kroner per måned. Til en familie koster et One-abonnement nu 219 kroner per måned, op fra 185 kroner.
Alternativer til Apple Music?
Der findes dog masser af alternativer til en tjeneste som Apple Music, der er en almindelig musikstreamingtjeneste. Herunder har vi samlet nogle af de mest populære:
- Spotify Premium til 99 kroner per måned.
- Deezer til 109 kroner per måned.
- Tidal til 99 kroner per måned.
- Youtube Music til 99 kroner per måned.
Man kan også få en musikstreamingtjeneste inkluderet i et mobilabonnement til nedsat pris.