Fisker giver første indtryk af den lille elbil Pear
Tidligere i år afslørede Fisker, at den større SUV Ocean ikke var den eneste elbil under udvikling. Der var nemlig også planer om en sportsvogn under navnet Ronin samt en kompakt SUV med navnet Pear. Pear bliver den næste elbil fra Fisker, og nu får vi det første indtryk af den.
Læs også: PEAR er en ny bilig kompakt by-elbil fra Fisker
Lille SUV, men stadig rummelig
Ifølge Henrik Fisker er den kommende Pear en helt ny type (el)bil. Pear står for “Personal Electric Automotive Revolution”. Den vil byde på en unik kombination af et kompakt ydre perfekt til byen, en rummelig kabine til 5 personer samt bedre bæredygtighed.
Vi ved endnu ikke hvornår Pear lanceres eller hvordan dens rækkevidde, ydeevne og rækkevidde bliver, men til gengæld kan vi nu få det bedste indtryk af bilen.
Henrik Fisker har nemlig delt et foto af en kamufleret Pear, som giver et ganske godt indtryk af den. Herunder kan du se Pear og Ocean til sammenligning.
Det er tydeligt at se på ovenstående billeder, at Pear er en hel del mindre end Ocean. Det kunne tyde på, at Pear skal være en konkurrent til Volkswagens ID.3, der kommer i en ny model i 2023.
Ifølge tidligere udmeldinger forventes Pear at koste fra 29.000 dollars, altså omkring 190.000 kroner (inden skatter og afgifter).
Se også: Er der forskel på forsikring til brøndstofbil og elbil?
Mindre elbiler giver god mening
De store biler, specielt SUV’er, er blevet ekstremt populære, og det er primært dem man ser producenterne have fokus på. Faktisk er mere end halvdelen af de solgte biler herhjemme i år af denne type. Skal man et øjeblik tage bæredygtighedsbrillerne på, er det dog de mindre elektriske biler, der giver mening.
De små biler er mere energieffektive, kræver færre materialer og råmaterialer at producere og deres størrelse er langt mere optimal til brug i byen. Samtidig er mindre elbiler billigere, hvilket vil fremme udbredelsen af elbiler i Danmark og resten af verdenen.
Se også: Nyheder om elbiler