Skuffende rygte om kameraet i Samsung Galaxy S23 Ultra
Der går ikke mange uger af 2023, inden den første helt store telefonlancering er en realitet – det er naturligvis Samsung Galaxy S23, der kommer i både en standard, Plus og Ultra variant.
Telefonen måler 163,4 x 78,1 x 8,9 mm og vejer 233 g. Som forventet har den de samme dimensioner som den udgående S22 Ultra. Skærmen har også de samme dimensioner, 6,8″ i størrelse, med en opløsning på 1.440 x 3.088 pixel.
Se også: Hvordan bliver Samsung Galaxy S23?
Kameraskuffelse på vej
Noget tyder på, at det med at S23 Ultra skulle få 200 megapixel var en and. I hvert fald oplyses det, at Galaxy S23 Ultra vil have et 108 megapiel hovedkamera i stedet for det rygtede 200 megapixel-kamera, som har været den mest ventede funktion ved enheden indtil videre.
Ud over det vil der også være en 12 megapixel-telekamera, en 12 megapixel ultravidvinkel og en anden 2 megapixel-sensor på enhedens bageste kameramodul. Hvad angår forsiden, vil smartphonen have en 12 megapixel selfie-kamera.
Hovedkameraet vil efter sigende tage springet til 8K med 30 fps video mod tidligere 8K med 24 fps.
Et godt kamera handler om meget mere end blot en farlig masse megapixel, men det vil formentlig skuffe en del, hvis det hold vand, at S23 Ultra får 108 megapixel fremfor et 200 megapixel kamera. Vi har tidligere set billeder, der skulle være taget med Samsung S23 holdt op over for iPhone 14 Pro og Pixel 7 Pro og her tog S23 Ultra det bedste billede.
Det bliver interessant at se, hvad Samsung ender med at præsentere på kamera- og megapixelfronten.
Se også: De bedste kameratelefoner
Batteri på 5.000 mAh
Batteriet har en nominel kapacitet på 4.855 mAh, så den typiske kapacitet skulle som sædvanlig være angivet som 5.000 mAh.
Telefonens CPU-frekvens lyder på 3.36GHz, 2.8GHz og 2.0GHz. Dette falder sammen med de højere clockhastigheder i Snapdragon 8 Gen 2 SM8550-AC, som rygtes at drive Galaxy S23-serien globalt.
Chipsættet vil blive parret med 8GB eller 12GB RAM og 256GB, 512GB eller 1TB lagerplads. Galaxy S22 Ultra havde også en basisversion med 8/128 GB, men den kommer måske ikke til Kina.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Bør få satellitunderstøttelse
Apropos ting, der ikke kommer til Kina, så er der ingen tegn på den rygtede understøttelse af satellitkommunikation. Det var selvfølgelig heller ikke tilgængeligt på den iPhone 14-variant, der blev solgt i Kina.
Man mener, at Samsung vil bruge Iridium-satellitnetværket og vil være tilgængeligt til generel brug i modsætning til Apple-systemet. Man skulle kunne sende korte beskeder og billeder til venner.
Se også: Mobilabonnement med rabat på Samsung telefoner
Salget af Galaxy S23 starter i februar
Samsung Unpacked-eventet vil finde sted i den første uge af februar. Formentlig kan man forudbestille telefonen allerede samme dag, som den lanceres.
Det endelig salg vil så starte par uger senere og går dermed i gang i løbet af februar.