Audi Q6 e-tron præsenteres i 2023 – A4 og A5 elektrificeres også
Det er Audis storslåede plan, at udfase brændstofbilerne og helt have den fjernet fra deres sortiment inden 2033. Det betyder, at der skal laves helt elektrisk modeller, der skal erstatte dem. Audi har netop løftet sløret for den store Q8 e-tron, og nu er endnu en model blevet bekræftet. Den næste bliver en elektrisk Audi Q6 e-tron, der kommer til næste år.
Se også: Test af Audi Q4 e-tron
Audi Q6 e-tron bygges på ny elektrisk platform
Volkswagens MEB-platform til elbiler bruges til en lang række elbiler og er på vej i en forbedret version, der giver rækkevidde op til 700 kilometer. Men det er ikke MEB-platformen Audis Q6 e-tron skal bygges på. Skallen skal i stedet bygges omkring en nyudviklet platform kaldet Premium Platform Electric (PPE). Denne platform skal også anvendes til den kommende Porsche Macan-elbil.
Som sædvanligt vil der være både en SUV og en Sportback-variant af Audi Q6 e-tron, når den kommer til næste år.
Det er ikke meget vi ved om Audi Q6 e-tron endnu. Det er dog muligt, at den ligesom Macan vil have helt op til 603 hestekræfter (450 kW) fra dobbelte elmotorer.
Ny software på vej?
Audi har i noget tid kørt med deres MIB3-infotainmentsystem, som selv den nyeste Q8 e-tron er udstyret med. Softwaren er dog, i forhold til mange af konkurrenter, ganske forældet. Det kunne dog tyde på, at der med Q6 e-tron kunne være nyt infotainmentsystem på vej fra Audi.
Et lækket foto viser et opdateret cockpit-design i Audi Q6 e-tron. Nu er der tale om en prototype, så designet kan ændre sig. Men her ser man en meget større infotainmentskærm med en brugerflade, der ligner Audis. Det er dog i en opgraderet udgave, hvor der er genveje til klima og andet i bunden af skærmen.
Ligesom flere andre elbilproducenter outsourcer softwaren til infotainmentsystemet til tredjepartsvirksomheder – som Google og deres Android Automotive – satser de angiveligt stadig på deres eget.
Hvornår kommer Audi Q6 e-tron?
Audi fortæller, at Q6 e-tron lanceres til næste år. Det var egentlig meningen af den skulle lanceres i år, men er angiveligt blevet forsinket. Audi har også planer om at lancere elektrisk udgaver af A4- og A5-serien.
Se også: Nyt om elbiler