Samsung Galaxy S23 får officiel lanceringsdato
For første gang siden coronapandemien begyndte, vil Samsung præsentere deres nyeste flagskibstelefoner ved et fysisk event. Samsung Galaxy S23 præsenteres snart, og kameraet ser denne gang ud til at være i fokus.
Galaxy S23-serien præsenteres 1. februar
Efter rygter om lanceringsdatoen på Galaxy S23-serien, er Samsung endelig klar til at melde det ud officielt: Galaxy S23-serien præsenteres den 1. februar. Der er dermed kun små to uger til lanceringen af den nye high-end serie af smartphones fra verdens største smartphoneproducent.
Den 1. februar forventes Samsung at have fuldt fokus på S23-serien, hvor vi kan forvente en Galaxy S23, Galaxy S23+ og Galaxy S23 Ultra.
Eventet kan streames på Youtube, hvor det sendes live fra San Francisco fra klokken 19:00 dansk tid.
Se også: Test af Samsung
Velkendt design, ny indmad
Det kunne tyde på, at der mere nyt indeni Galaxy S23 end udenpå. Skal man tro de seneste rygtede billeder af S23 og S233 Ultra, er det et ganske velkendt design. Det ligner nemlig meget design fra sidste års Galaxy S23 Ultra, der er blevet forfinet.
Som sædvanlig har Galaxy S23 en metalramme kombineret med en bag- og forside i glas. I alle varianter er rammen på S23-serien også farvet i samme farve som bagsiden af urkassen. Det materiale, der anvendes til S23 og S23 Plus, er sandsynligvis en aluminiumvariant af høj kvalitet.
Kameraet bliver (nok) den største opgradering
Der er ny indmad at finde i Galaxy S23-serien, men intet er officielt endnu. Rygterne fortæller dog, at Samsung denne gang har fokus på at lave et bedre kamera.
Der er således anvendt en ny 200-megapixelsensor til hovedkameraet, mens Samsung også integrerer et 12-megapixelkamera til ultravidvinkelbilleder og et telezoomkamera med en opløsning på 10-megapixel og 3x optisk zoom.
Skærmstørrelser bliver angiveligt fra 6,1 til 6,8 tommer, de kommer alle med Qualcomms Snapdragon 8 Gen 2-chipset og nye OLED-paneler.
Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner