Qualcomm køber producenten Autotalks der laver chips til biler
Qualcomm har styrket sin portefølje på bilfronten ved at indgå en købsaftale med det israelske selskab Autotalks.
Autotalks producerer chips, der hjælper biler med at undgå at køre galt. Opkøbet er underlagt de almindelige betingelser for at gennemføre en handel. Prisen er ikke blevet offentliggjort.
Se også: Anmeldelser af elbiler
Sikkerhedships til biler
Når købet er gennemført, skal Autotalks produkter indenfor kommunikationsteknologi til vehicle-to-everything (V2X)-området inkoporeres i Qualcomm Technologies’ Snapdragon Digital Chassis-porteføljen.
Autotalks dual-mode SA sikkerhedschips bruges i både førerløse og almindelige biler for at forbedre sikkerheden på vejene.
Se også: Leasing af elbiler
Elbiler er vigtig for Qualcomm i fremtiden
Sektorerne for elektriske biler og selvkørende biler er områder, hvor Qualcomm øger sine interesser. Omsætningen på bilområdet steg med 20 procent i andet finanskvartal af 2023 i forhold til samme periode året inden, og det sammenlignet med en generel nedgang i salget af chips på 17 procent.
Nakul Duggal, SVP og GM for bilafdelingen hos Qualcomm, har fortalt, at selskabet begyndte sine investeringer i V2X-forskning, udvikling og implementering i 2017.
Videre slår han fast, at særlige V2X-arkitekturer skal til for at forbedre sikkerheden endnu mere og skabe bedre smarte transportsystemer.
Se også. Hvordan finder man den bedste forsikring til elbiler?