Tesla Model Y er den mest solgte bil i verden
De globale prisnedsættelser hos Tesla har haft en enorm betydning for bilproducentens salg i årets første kvartal. Tesla mest populære bilmodel, Model Y, er nu den første elbil nogensinde, der bliver den bedst sælgende bil i verden.
Se også: Find bedste elbil til hele familien
På vej til at den bedst sælgende bil i 2023
Ifølge nybagte tal fra JATO Dynamics er Teslas Model Y i første kvartal af 2023 den bedst sælgende bil i verden. Den elektriske crossover tager pladsen fra Toyota Corolla. Det er første gang, at en elbil opnår dette.
I årets første tre måneder har Tesla leveret intet mindre end 267.200 styk Model Y, hvilket slår den 256.400 Toyota Corolla’er.
Læs også: Opladning af elbiler er dyrt, besværligt og uigennemskueligt
Ikke nok med det, trender Model Y lige nu til at blive den mest solgte bil i hele 2023. Også dette vil (selvfølgelig) være første gang for en elbil.
På top 5 efter Tesla Model Y finder man modellerne Corolla, Hilux, RAV4 og Camry, der alle er Toyota’er.
Dette blev forudsagt for et par år siden af Tesla-boss Elon Musk, før bilen overhovedet var blevet lanceret, og nu er det altså en realitet.
Model Y går som varmt brød i Danmark
Også herhjemme er Tesla Model Y en ekstremt populær elbil – og bil for dens sags skyld. I både februar, marts og april blev Model Y den bedst sælgende bil herhjemme overhovedet.
Tilbage i januar satte Tesla priser meget ned på både Model 3 og Model Y, hvilket fik salget til af eksplodere. Senere hen kom der endnu flere prisnedsættelser.
Tesla er derudover også på vej med to nye bilmodeller, hvor den ene forventes at blive den billigste Tesla nogensinde. Opdateringer til Model Y og Model 3 skulle også være i støbeskeen.
Se også: Den bedste elbilforsikring? Tjek If