Fiat 600e er en kommende lille elektrisk bybil
Fiat er på vej med en ny elbil, der bliver mere rummelig end Fiat 500e, men stadig vil være en lille praktisk elektrisk bybil. Fiat 600e bliver en konkurrent til nye elbiler som Jeep Avenger, Volvo EX30, Smart #1 og flere andre små elbiler, der har kurs mod Danmark.
Se også: Se udvalget af elektriske bybiler i Danmark
Fiat på vej med ny elbil
Fiat, der indtil videre kun tilbyder en enkelt helt elektrisk bilmodel, er snart på vej til at udvide sortimentet. Fiat tilbyder lige nu en af de mindste elbiler på markedet, men vil med den nye model friste dem, der har brug for lidt mere plads, men stadig gerne vil have en lille praktisk bybil på el.
Langt de fleste nye elbiler er store biler. Vil du hellere have en lille elektrisk bil er udvalget ikke så stort. Den nye elbil fra Fiat vil dog gøre udvalget lidt mere interessant. Navnet på den nye elbil bliver Fiat 600e, som udelukkende kommer som en ren elbil.
Fiat har udgivet en video, hvor de viser den nye elbil frem for første gang. Videoen afslører en lille 5-dørs SUV, der ligner den gamle 500X i størrelse og form.
Fiat 600e vil nyde godt af en platform bygget til elektriske biler, hvor det er lettere for bilproducenten at udnytte pladsen til at give en mere rummelig indvendig plads og praktisk anvendelighed. Fiat 600e er bygget på e-CMP2-platformen.
Rækkevidde, opladning og andre specifikationer
Fiat 600e forventes at få et 54 kWh-batteri, som giver en rækkevidde på omkring 400 kilometer. Ved lynopladning forventes en effekt op til 100 kW, som giver 10-80 procent på cirka 30 minutter.
Ydeevnen for den elektriske motor forventes at være på 154 hestekræfter.
Ovenstående er ikke bekræftede specifikationer. Den lille Fiat 600e kommer på markedet i løbet af 2024.
Udvalget af små elbiler bliver større
Der er endnu ikke mange små byvenlige elbiler på markedet, men det er tydeligvis noget producenterne af elbiler har fået fokus på. Derfor er udvalget allerede nu begyndt at vokse, og forventes i 2024 og 2025 at eksplodere.
Indtil videre vil Fiat 600e få konkurrenter som Jeep Avenger, Volvo EX30, Smart #1, når den lanceres næste år. Men også Skoda, Cupra, BYD, Volkswagen og flere andre producenter er på vej med små elbiler.
Se også: Få den bedste elbilforsikring hos If