Disse Android-telefoner får flest opdateringer
Hvis du netop har købt en ny Android telefon, ønsker du højst sandsynligt også, at du kan have den i lang tid. Derfor er opdateringer og især sikkerhedsopdateringer vigtige. Sidstnævnte sikrer, at din telefon fortsat er sikker at bruge og rustet mod diverse softwaretrusler.
Det er dog også vigtigt for brugbarheden af din telefon, at der jævnligt bliver udsendt softwareopdateringer fra producentens side af. Det giver nemlig et incitament mindre til at gå ud at købe ny telefon.
Læs også: Nyheder om Android
Hvor længe bliver min Android-telefon opdateret?
Herunder kan du se en liste over Android producenter, og hvor mange års opdateringer de lover.
Producent | Android-opdateringer | Sikkerhedsopdateringer |
---|---|---|
Op til 7 år | Op til 7 år | |
Samsung | Op til 7 år | Op til 7 år |
Nothing | Op til 4 år | Op til 5 år |
OnePlus | Op til 4 år | Op til 5 år |
Oppo | Op til 4 år | Op til 5 år |
Xiaomi | Op til 4 år | Op til 5 år |
Motorola | Op til 3 år | Op til 4 år |
Realme | Op til 3 år | Op til 4 år |
Vivo | Op til 3 år | Op til 3 år |
Nokia | Op til 3 år | Op til 3 år |
Sony | Op til 2 år | Op til 3 år |
Honor | Op til 3 år | Op til 5 år |
ASUS | Op til 2 år | Op til 4 år |
TCL | Op til 2 år | Op til 2 år |
ZTE | Op til 1 år | Op til 1 år |
Google er kongen af softwareopdateringer
Google, som netop har lanceret deres nye Pixel 8-serie af telefoner, udråbte samtidig med lanceringen sig selv til den nye konge af software- og sikkerhedsopdateringer til Android. Google tilbyder nemlig nu hele syv års opdateringer.
Det distancerer dem en del i forhold til Samsung, som udsender softwareopdateringer i fire år og sikkerhedsopdateringer i fem år. Ifølge rygterne overvejer Samsung dog i fremtiden at udsende sikkerhedsopdateringer i mere end de nuværende fem år.
Læs også: Med Pixel 8 er Google kongen af softwareopdateringer
Asiatiske mærker i top – og et i bund
I toppen af listen finder vi en række asiatiske mærker. Foruden Samsung er OnePlus, Oppo og Xiaomi også godt med. Noget overraskende er Sony dog helt i bund med to års softwareopdateringer og tre års sikkerhedsopdateringer. Køber du en ny Sony-telefon, skal du altså ikke forvente at få mere end to store opdateringer til Android-systemet.
Derfor er softwareopdateringer vigtige
Selvom din telefon fungerer fint den dag, du får den i hånden, er det også vigtigt, at det forbliver sådan. Softwareopdateringer er vigtige, ikke kun for brugbarheden af din telefon, men også for sikkerheden.
Med flere års opdateringer er du sikret de nyeste funktioner, og at dit privatliv forbliver privat og sikret. En opdatering kan også byde på bedre ydeevne, batteritid og meget andet.
På årsbasis opdager Google hvert år hundredevis af sikkerhedsbrister, som udmunder i månedlige sikkerhedsopdateringer til Android-systemet. Uden disse månedlige opdateringer vil bristerne ikke blive fikset, og dermed er din telefon sårbar i sikkerhedsmæssig forstand. Opdateringerne kommer dog også ofte med små optimeringer til systemet, og én gang om året udsender Google en større opgradering af Android-softwaren, f.eks. fra version 13 til 14.
Læs også: Android 14 er lanceret: De store nyheder og tidshorisont