Nu får iPhone ægte Walkie-talkie-funktionalitet med Microsoft Teams
Tilbage i 2020 annoncerede Microsoft funktionen Walkie-talkie i Teams, men først i 2022 introducerede Microsoft funktionen i iOS og på håndholdte enheder fra Zebra.
I mellemtiden har Apple introduceret et såkaldt Push to Talk-API, der gør det muligt for udviklere af apps at understøtte ægte walkie talkie-funktionalitet i iOS. Det er det API, som Microsoft nu gør klar til at understøtte.
Læs også: Motorola ThinkPhone får Walkie-talkie funktion
Send og modtag walkie-talkie-beskeder fra låseskærmen
Microsoft har i sin Microsoft 365-køreplan annonceret planer om at integrere Teams Walkie-talkie i iOS med Apples Push to Talk-API. Dette API giver udviklere mulighed for at introducere walkie-talkie-lignende funktioner direkte fra låseskærmen, så brugerne kan kommunikere via Walkie-talkie i Teams via deres iPhone, selvom Teams ikke er aktiv i forgrunden.
Teams Walkie-talkie, der er en funktion i Microsoft Teams, tilbyder sikker kommunikation og forbedrer forbindelsen mellem brugere på tværs af forskellige enheder. Den nye integration giver udviklerne en Apple-godkendt mulighed for at implementere en walkie-talkie-funktion integreret i iOS, så man ikke er nødt til at have Teams-appen åben for at kommunikere med andre via talebeskeder.
Understøttelsen af Apples Push to Talk-API vil begynde i maj 2024 og bliver tilgængelig i iOS i Microsoft 365-udgaven rettet mod det offentlige.
Privatpersoner og virksomheder kan have gavn af Walkie-talkie-funktionaliteten, men det er særligt medarbejdere, der arbejder ude i felten og har brug for jævnlig kommunikation med kollegaer, at funktionen er praktisk.
Det er også til sådanne formål, at Microsoft har samarbejdet med producenten af håndholdte enheder, Zebra. Her kan man med et tryk på enhedens store knap tale til andre Teams-brugere, ligesom men kender fra en god, gammeldags Walkie-talkie.
Læs også: Microsoft har fundet fremtidens batterimateriale med AI