iPhone 16 får større batterier – men i iPhone 16 Plus skrumper det
Apples kommende iPhone 16-serie vil få større batterier sammenlignet med tidligere modeller – med undtagelse af iPhone 16 Plus, som sandsynligvis får et mindre batteri end sin forgænger.
Se også: Samsung sælger igen flere smartphones end Apple
iPhone 16 Plus får mindre batteri
Oplysningerne om batterikapaciteten på iPhone 16, som Weibo-leakeren OvO Baby Sauce OvO har offentliggjort, stemmer overens med tal, som andre tidligere har delt på X. Som noget nyt er der også tilføjet den forventede batterikapacitet på iPhone 16 Pro-modellen. Dermed er har vi nu den forventede batterikapacitet for alle modeller i iPhone 16-serien.
Tallene viser, at iPhone 16, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max vil have større batterier end deres forgængere. Dermed vil iPhone 16-serien byde på det største batteri i en iPhone nogensinde.
Model | iPhone 15 | iPhone 16 | Ændring |
Standard | 3.349 mAh | 3.561 mAh | +6 % |
Plus | 4.383 mAh | 4.006 mAh | -9% |
Pro | 3.274 mAh | 3.355 mAh | +2,5 % |
Pro Max | 4.422 mAh | 4.676 mAh | +5 % |
Samtidig viser tallene dog også, at iPhone 16 Plus angiveligt får en mindre batterikapacitet sammenlignet med sidste års iPhone 15 Plus.
Det er uklart, hvorfor Apple har truffet dette valg, for bortset fra størrelsesforskellen forventes både iPhone 16 og iPhone 16 Plus at have præcis samme funktioner.
Det er muligt, at den reducerede batterikapacitet ikke vil få nogen betydning takket være effektivitetsforbedringer på andre områder. Det er også muligt, at Apple ved at reducere kapaciteten forsøger at øge forskellen imellem iPhone 16 Plus og iPhone 16 Pro Max for at give kunderne et skub i retning af premium-funktionerne på den dyrere topmodel.
Se også: Find de bedste priser på iPhones
Større forskel på Plus og Pro Max
Da iPhone 14 Plus blev introduceret i Apples smartphoneserie som erstatning for iPhone 13 mini, gav det kunderne mulighed for at få fingre i en iPhone med samme store 6,7 tommer skærm som iPhone 14 Pro Max uden at betale overpris. Derudover havde iPhone 14 Plus også fordelen af et batteri med større kapacitet end iPhone 14 Pro Max, hvilket gjorde det muligt for Apple at markedsføre enheden som havende “vores længste batterilevetid”.
Men med iPhone 15-serien øgede Apple batterikapaciteten i iPhone 15 Pro Max, så den blev modellen med det største batteri nogensinde i en iPhone. Hvis batterikapaciteten i 16-serien falder i Plus-modellen og stiger i Pro-modellen, vil der for alvor være stor forskel på Apples to største mobiltelefoner.
Se også: Apple fyrer 700 medarbejdere efter nedlægning af vigtige projekter