CATL lancerer LFP-batteri med 1.000 km rækkevidde
CATL er uden tvivl verdens største batteriproducent, men BYD er stadig størst på de såkaldte LFP-batterier. Nu gør CATL klar til at tage markedsandele fra BYD med nyt batteri.
Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025
CATL Shenxing Plus: Lang rækkevidde, hurtig opladning
Det nye batteri går under navnet Shenxing Plus, som vil blive tilbudt i flere størrelser. Det er konstrueret, så det passer med et stort udvalg af nyere elbiler, herunder Xiaomis nye SU7. CATL afslører, at mere end 50 elbilermodeller vil være udstyret med det nye batteri inden udgangen af 2024.
CATL Shenxing Plus-batteriet tilbyder en kombination af lang rækkevidde, hurtig opladning og de andre fordele ved LFP-batterier.
Rækkevidden på det nye batteri går helt op til 1.000 km (CLTC), men det kommer også i mindre varianter. En forventet rækkevidde efter WLTP-standarden på batteriet får vi til omkring 850 km. CATL fortæller, at batteriet efter bare 10 minutters opladning kan drive en elbil helt op til 600 km.
Shenxing Plus-batteriet skal ses som en direkte konkurrent til BYDs nye Blade-batteri, hvor der også loves 1.000 km rækkevidde.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
LFP-batterier vinder frem
Flere og flere elbilproducenter tager de nye LFP-batterier til sig, som har åbenlyse fordele. LFP-batterier er mere miljøvenlige, men skulle også have større holdbarhed, være sikrere og ikke mindst billigere. Læs om fordele ved LFP-batterier.
Priser på materialer til elbilbatterier styrtdykker, og vil angiveligt blive ved med det. Da prisen på elbilbatteriet er en stor del af produktionsomkostninger ved en elbil, vil vi sandsynligvis se yderligere prisfald i elbiler i løbet af 2024.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
De billigste elbiler på vejene
Elbiler, der er bedst til prisen