Hvilke elbiler har det laveste strømforbrug?
Rækkevidde og ladehastighed er to vigtige faktorer, når man skaffer elbil, men en mindst lige så vigtig faktor er strømforbruget eller effektiviteten. Det er pendanten til, hvor langt en bil kører på en liter brændstof og angiver, hvor energieffektiv en elbil er.
Er du nysgerrig på elbilers strømforbrug og effektivitet? Se forbruget på alle elbiler i Danmark.
Se elbilers strømforbrug/energieffektivitet
Nedenfor kan du se elbilers strømforbrug/effektivitet angivet som x antal Wh per km (Wh/km). Det vil sige hvor mange Wh (watt-timer) elbilerne bruger på at køre én kilometer. Målingerne er indhentet hos de enkelte bilproducenter og sidst opdateret 6. januar 2026.
Hvad er strømforbrug eller effektivitet?
Forbruget i elbiler kan beskrives på flere måder. Bilproducenterne foretrækker at anvende Wh/km – for eksempel 180 Wh/km eller 180 watt-timer per kilometer. En anden måde at beskrive det samme på er kWh/100 km – for eksempel 18,0 kWh/100 km eller 180 kilowatt-timer per 100 km.
Effektiviteten kan let omregnes til elbilens omtrentlige rækkevidde. For at beregne rækkevidden ud fra strømforbruget skal vi først omregne batteriets nettokapacitet til watt-timer (Wh) for at matche enheden for forbruget. I en elbil med et 52,0 kWh batteri svarer det til 52.000 Wh. Dividerer vi de 52.000 Wh med forbruget på 158 Wh/km, hvilket giver en rækkevidde på 329 km. Kører du over en strækning med et højt forbrug på 250 Wh/km kan du altså regne med en rækkevidde på 208 km (52.000 Wh/25 Wh).
Se også: Sammenlign elbilers priser og bedømmelser
Hvorfor er forbruget i elbiler vigtigt?
Forbruget eller effektiviteten bør være en vigtig parameter, når du vælger elbil, da det har stor betydning for det totaløkonomiske regnestykke. En elbil, der er billig i forbrug, er af gode grunde meget billigere at køre i end en elbil, der er strømslugende og derfor oftere skal lades op for at tilbagelægge en given distance.
Lad os se på forskellen på to forskellige elbiler.
Mercedes-Benz CLA EQ er den mest effektive elbil på markedet i Danmark med et strømforbrug på 122 Wh/km. Omvendt er en stor SUV som Mercedes-Benz G 580 EQ langt mindre effektiv med et forbrug på 280 Wh/km.
Sidstnævnte bruger altså over dobbelt så meget strøm på at tilbagelægge en kilometer, hvilket vil betyde en nogenlunde tilsvarende højere elregning, medmindre man har et ubegrænset abonnement fra eksempelvis Clever og ikke behøver at tænke over det øgede strømforbrug, da abonnementets pris er stort set den samme uanset strømforbrug.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde
Vælg en effektiv elbil og spar mange penge
Der er altså god grund til at vælge en elbil, der kører langt på en batteriopladning. Ja, et stort batteri på op til 116 kWh med en WLTP-rækkevidde på op til 455 km i Mercedes-Benz G 580 EQ kan da være rart at have, men knap så fedt er det, når man i en Mercedes-Benz CLA 250+ EQ kan opnå en rækkevidde på hele 792 km med et 27 procent mindre batteri på 85 kWh.
Lader du hjemme til en pris på eksempelvis 1 kr. per kWh og kører 15.000 km om året, koster dette kørselsbehov kun 1.830 kr. (1.830 kWh) i en strømeffektiv Mercedes-Benz CLA 250+ EQ. Til gengæld koster det hele 4.200 kr. (4.200 kWh), hvis du kører i en ineffektiv Mercedes-Benz G 580 EQ. Det er en prisforskel på 2.370 kr.
Det er naturligvis et simplificeret regnestykke, men det tegner et billede af de store prisforskelle, der er ved at køre i en effektiv elbil i forhold til en ineffektiv elbil. Præcis som det er tilfældet med benzin- og dieselbiler.
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2026, 2027 og 2028
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Her er de billigste elbiler i Danmark lige nu