De mange danskere, der ikke har mulighed for at lade elbilen op på egen matrikel, er stærkt afhængige af, at elbilen kan lade hurtigt op, når man er på farten.
Derfor er det ikke helt uvæsentligt, om opladningen af en elbil tager kun 15 minutter, eller om man skal bruge op mod tre kvarter på at lade sin elbil op på farten. Det er i samme ombæring også interessant – men mindre vigtigt – om elbiler kan lynlade med den effekt, som producenterne lover.
Norske NAF har, foruden at have testet rækkevidden og forbruget, testet 27 nye elbilers ladeevner. Det sker som en del af deres halvårlige test af de nyeste elbiler på det norske marked, hvor de fleste af dem også er nye eller kommende elbiler i Danmark.
Ladetesten belyser dels, hvor lang tid elbilerne er om at lade fra 10 til 80 procent, som er det optimale ladeområde, og dels hvor høj en ladeeffekt elbilerne kan lade med. Begge testresultater holdes op imod, hvad producenterne lover. Testen viser også elbilernes ladekurve i virkeligheden.
Se hvilke elbiler i 2025, der kan lade hurtigst, hvilke der opnår den højeste ladeeffekt ved en lynlader og elbilernes ladekurver.
Se også: Sammenlign elbilers ladehastighed og priser
Test af elbilers ladetid i virkeligheden
Tabellen nedenfor viser, hvor lang tid elbilerne ifølge producenterne er om at lynlade fra 10 til 80 procent, og hvor lang tid det tog NAF at gennemføre en lynladning i virkeligheden.
Alle elbiler har kørt i mindst to timer inden ladesessionen og havde mindre end 10 procent strøm på batteriet, da opladningen gik i gang. Testen er foretaget på 350 kW Ionity-lynladere i Dal i Norge.
Resultaterne viser, at Lotus Emeya har den hurtigste opladning fra 10 til 80 procent på bare 14 minutter – endda et minut hurtigere end opgivet. Den markant billigere Zeekr 7X er tæt på med en ladetid på kun 15 minutter – også et minut kortere ned lovet. Begge biler har dog været begrænset af, at IONITY-laderen ikke understøtter elbilernes maksimale ladehastigheder.
Aydu Q6 e-tron imponerer også med en ladetid på 20 minutter. En elbil, der til gengæld ikke gør det så godt i forhold til, hvad den lover, er Opel Grandland Electric, som skal bruge 36 minutter i stedet for de lovede 29 minutter. Bundskraberen i testen er BYD Tang, som godt nok lader 5 minutter hurtigere end forventet, men som stadig er langsomst med en ladetid på 41 minutter.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Test af elbilers ladeeffekt i virkeligheden
Den maksimale ladeeffekt nyttig at kende, da understøttelse af en høj maksimal ladeeffekt kan forsyne ens elbil med utrolig meget strøm over en meget kort tidsperiode.
Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af Lotus Emeya