Xpeng lancerer kompakt, billig og aerodynamisk elbil

Xpeng Mona M03 er mere aerodynamisk end en Porsche Taycan, har 620 km rækkevidde, rummelig kabine og en usædvanlig skarp pris.

Xpeng lancerer kompakt, billig og aerodynamisk elbil

Xpeng har løftet sløret for den første elbilmodel under deres nye elbilmærke, Mona. Xpeng Mona M03 er en af verdens mest aerodynamiske hatchbacks, har lang rækkevidde, masser af teknologi og en vild pris.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Prisbillig hatchback med 600 km rækkevidde

En elektrisk hatchback med mere end 600 km rækkevidde? Det er ikke noget man ser hver dag. Godt nok ligner Xpeng Mona M03 mere en sedan på dens form, men den er faktisk en hatchback.

Mona, der er en forkortelse for Made of New AI, er en helt ny serie af elbiler fra Xpeng. Den første model er altså M03, hvis navn skulle være en hyldest til Tesla. M03 skulle være en forkortelse for Model 3, som er Teslas andenmest solgte elbilmodel, som har været til stor inspiration for Xpeng.

Mona M03 er en ekstremt aerodynamisk elbil, der med en luftmodstandskoefficient på 0,194 cd slår elbiler som Tesla Model S, Tesla Model 3, Porsche Taycan og Mercedes-Benz EQS.

Det giver den en rækkevidde på op til 620 km efter CLTC-standarden. Den vil også blive tilbudt i en billigere variant med 515 km rækkevidde. M03 er udstyret med et LFP-batteri fra BYD, der anses for at være ledende på markedet for denne type batterier.

På trods af det kompakte design har M03 en bagagerumskapacitet på hele 621 liter.

Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026

Xpeng har desværre ikke afsløret alle specifikationer og interiør i den nye Mona M03.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Pris på Xpeng Mona M03?

Hvad skal en Mona M03 koste? Der er ikke en endelig pris endnu, men Xpeng lover en pris over 200.000 yuan, som direkte omregnet er cirka 191.000 kr.

Vi ved endnu ikke om Xpeng vil bringe Mona-mærket til Europa. Gør de det, så gætter vi på en pris på M03 fra cirka 260.000 kr. i Danmark.

Xpeng Mona M03 vil være en konkurrent til elektriske hatchbacks, mens vil på grund af dens form også konkurrere mod elektriske sedaner.

Se også: De billigste elbiler i Danmark