Eksperter tvivler på Teslas Robotaxi-projekt
Tesla vil senere i år løfte sløret for deres nye Robotaxi-tjeneste, som de mener er fremtiden for virksomheden, men eksperter i selvkørende teknologi sår tvivl om projektet.
Se også: Sammenlign specifikationer og priser på elbiler
Tesla satser på selvkørende teknologi og AI
Elon Musk, der er administrerende direktør for Tesla, forsøger at overbevise investorer om, at virksomhedens fremtid ikke ligger i at fremstille og sælge elbiler, men i selvkørende teknologi og kunstig intelligens.
Tesla satser nemlig stort på den kommende Robotaxi-tjeneste, der er førerløse taxaer, som kan køre stort set hvor som helst og under alle forhold. Ifølge Elon Musk er Tesla meget tæt på at perfektionere sådanne køretøjer og vil nemt kunne få myndighedernes godkendelse til at sende dem ud på vejene.
Alle ejere at en Tesla vil kunne blive en del af flåden af Robotaxier, og vil kunne tjene penge, når de ikke selv bruger bilen, ved at lade virksomheden bruge den som robotaxi.
Tesla tror så meget på Robotaxi-projektet, at udviklingen af nye elbilmodeller er mindre vigtigt. Ifølge den administrerende direktør er et fokus på virksomhedens faldende bilforretning malplaceret, og at investorer bør købe og beholde Tesla-aktier på grund af arbejdet med ambitiøse projekter som robotaxi og en humanoid robot ved navn Optimus.
Se også: Priser og leasing af Tesla Model Y
Eksperter sår tvivl om Tesla Robotaxi
Der er delte meninger om disse fremtidsplaner – både hos investorer og eksperter i selvkørende teknologi.
Nogle Wall Street-analytikere ser disse vilde fremtidsplaner som et bevis på Elon Musks genialitet. Ikke nok med det, er også eksperter på selvkørende teknologi i tvivl om hele Robotaxi-projektet og tror ikke helt på Elon Musks lovninger.
Eksperter, der har studeret autonome køresystemer, har sagt, at Tesla har valgt en vanskeligere tilgang til selvkørende biler end andre virksomheder. For eksempel bruger Tesla relativt billige kameraer (Tesla Vision) til at registrere genstande og mennesker i stedet for at investere i dyrere kameraer eller lidarsensorer, som bruger laserimpulser, og som nogle eksperter siger er mere effektive.
“Du forsøger at løse de sværeste problemer,” siger Philip Koopman, der er lektor i elektro- og computerteknik ved Carnegie Mellon University, et førende center for forskning i autonome køretøjer. “Jeg ville blive overrasket, hvis Tesla kunne lave en ›no kidding‹-robotaxi inden for de næste 10 år uden sensorer og kort.”
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
Kan være et røgslør
Er Tesla virkelig på rette spor med en banebrydende tjeneste med selvkørende førerløse taxier, hvor enhver Tesla-ejer kan tjene penge på at lade deres bil køre rundt selv?
Nogle mener, at det er et røgslør, der skal få opmærksomheden væk fra Teslas salg af elbiler, der styrtdykker. Tesla har netop rapporteret et fald på 45 procent i overskuddet for andet kvartal og udsatte afsløringen af sit robotaxi-design fra august til oktober. Teslas aktiekurs faldt derefter med omkring 6 procent.
Tesla er heller ikke alene på markedet for førerløse taxier. Teslas teknologi vil møde hård konkurrence fra Waymo, et datterselskab af Alphabet, moderselskabet til Google; kørselstjenester som Uber og Lyft; og Amazons selvkørende virksomhed, Zoox. Bilproducenter, herunder General Motors, som ejer Cruise, er også på jagt efter selvkørende biler sammen med kinesiske teknologi- og bilvirksomheder som Baidu og BYD.
Den kinesiske elbilproducent Xpeng satser også på en robotaxi-tjeneste, men med en noget anden strategi. Xpeng bygger bilerne, der er udstyet med lignende kamerasystem som Tesla. Xpeng skal dog ikke selv drive dette projekt – det skal i stedet samarbejdspartneren Didi.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se bedste forsikring til elbiler hos if