Xpeng Mona M03: Tesla Model 3-konkurrent til halv pris
Xpeng er endelig klar med den første elbil under deres nye mærke Mona. Mona M03 er en konkurrent til Tesla Model 3, men til en langt lavere pris.
Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler
Xpeng Mona M03 koster fra 112.000 kr.
Hvis ikke Tesla i forvejen oplevede stor konkurrence i Kina, er det nu blevet endnu svære. Xpeng har netop lanceret elbilen Mona M03, der overrasker med en ekstrem lav pris. Samtidig er navnet M03 en hyldest til Teslas Model 3.
Xpeng Mona M03 er en elbil med et sedan-udtryk, men er faktisk officielt en hatchback. Den er på størrelse med en Tesla Model 3 og en direkte konkurrent til den.
Der er dog den forskel, at den i Kina koster cirka halvdelen af en Tesla Model 3. Direkte omregnet koster en Xpeng Mona M03 fra cirka 112.000 kr.
Efter bare 10 minutter havde Xpeng 10.000 forudbestillinger på den nye bil.
Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Specifikationer og billeder af Xpeng Mona M03
Xpeng Mona M03 måler 4.780 mm i længden, 1.896 mm i bredden og 1.445 mm i højden med en akselafstand på 2.815 mm.
Specifikationer på Xpeng Mona M03 ser ikke ud til at fejle noget, på trods af den attraktive pris. Her er en rækkevidde på op til 600 km (BYD Blade LFP-batteri), bagagerum på 621 liter, masser af udstyr og avancerede førerassistentsystemer.
Mona M03 tilbydes i flere varianter. Modsat Model 3 kan man tilkøbe forskelligt udstyr til Mona M03, heriblandt et digitalt førerdisplay.
Lige som i Tesla er der dog ingen fysiske knapper at finde i Mona M03, hvilket er med til at holde prisen nede.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Hvad kan Xpeng Mona M03 koste i Danmark?
Vi kan dog ikke forvente, at en Xpeng Mona M03 vil koste kun 112.000 kr., hvis den kommer til Danmark.
En MG4 Electric koster i Kina fra 130.000 kr., som herhjemme har en pris fra 209.995 kr. Det er dog ikke usandsynligt, at den vil kunne få en dansk pris omkring de 200.000 kr.
Til sammenligning koster en Tesla Model 3 fra 311.000 kr. – altså mere end 100.000 kr. mere. Det kunne tyde på, at Tesla ikke kun skal frygte de kinesiske konkurrenter i Kina, men også her i Europa.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Guide til den bedste forsikring af elbiler