Google TV Streamer kan nu købes i Danmark
Efter længere tid venten er Googles nye streamingenhed og afløser for Chromecast med Google TV kaldet Google TV Streamer nu kommet til salg i Danmark.
Se også: Google TV Streamer er en større, bedre og dyrere Chromecast
Hvad koster Google TV Streamer?
Google TV Streamer har en dansk vejledende pris på 899 kroner.
Den kan i skrivende stund købes enten hos Google eller Elgiganten, men mange flere forhandlere vil komme til i den kommende tid.
Se også: Se aktuelle priser og tilbud på Google TV Streamer.
Hurtigere, ny fjernbetjening, nyt design og smart home-hub
Med en pris på 899 kroner er Google TV Streamer næsten dobbelt så dyr som den billigste pris på den gamle Chromecast med Google TV (4K). Men er den så dobbelt så god?
Måske ikke, men der er i hvert fald mange større forbedringer. Google TV Streamer har et helt andet design og er udformet som en såkaldt set top-boks, som er lavet til at kunne stå fremme på tv-bordet.
Der er derfor nu også en dedikeret LAN-port, så du kan få en kablet internetforbindelse til boksen. Der er også Wi-Fi 5 indbygget.
Det er dog det indvendige, der er mest spændende. Den har en 22 procent hurtigere processor, 4 GB RAM (dobbelt så meget som i Chromecast med Google TV) og 32 GB lagerplads, hvilket er fire gange så meget som i Chromecast med Google TV. Det giver en meget hurtigere brugerflade, hvor afspilning af indhold starter med det samme.
Google TV Streamer er desuden den første Google TV-enhed med Android 14. En af nyhederne heri er en ny smart home-integration, så du kan styre dine Google Home-enheder direkte fra tv’et.
Google TV Streamer fungerer også en hub for Matter-kompatible produkter og som en Thread-grænserouter, som forbedrer dit smarthjems overordnede signalstyrke, funktion og rækkevidde.
Sidst, men ikke mindst, har Google TV Streamer fået en ny fjernbetjening med ændrede knapper, herunder en knap som kan tilpasses efter egne præferencer.
Læs mere om alle nyhederne i Google TV Streamer.
Se også: Google TV Streamer vs. Apple TV: Hvilken skal jeg vælge?
Google TV Streamer den bedste medieafspiller
Er du på udkig efter den bedste medieafspiller på markedet, er det netop Google TV Streamer, som du skal vælge.
I Mobilsidens top 5 over de absolut bedste medieafspillere indtager Google TV Streamer en topplacering.
Hvis du har en iPhone, bør du dog overveje, om en Apple TV-streamingenhed ikke er et bedre valg, da den er tæt integreret med indholdet på din iPhone.