Test, bedømmelse og pris på BYD Sealion 7

BYD Sealion 7 er meget rummelig, velbygget, spækket med udstyr, men halter på køreoplevelsen. BYD Sealion 7 scorer 71 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på BYD Sealion 7

Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq… eller skal du vælge BYD Sealion 7, der er den nye udfordrer på det danske marked? Læs test af BYD Sealion 7.

Se også: Alle elbiler i Danmark fra BYD

Kort om BYD Sealion 7

Sealion 7 er den seneste elbil fra BYD, der introduceres på det danske marked. Her er der tale om en stor og rummelig SUV til familien, hvor der er fokus på komfort, kvalitet og udstyr til en konkurrencedygtig pris.

Sealion 7 placerer sig dog på markedet, hvor konkurrencen er allerstørst. Kan Sealion 7 gøre sig bemærket blandt det store udvalg af de SUV’er, der er de mest populære i Danmark?

Lad os tage et kig på specifikationerne, så vi kan få et bedre indtryk af søløven fra Kina.

Sealion 7 er en stor bil, der måler 4.830 x 1.925 x 1.620 mm – den er altså større end selv en Tesla Model Y på alle leder og kanter. Akselafstanden er på hele 2.930 mm (2.890 mm i Model Y) og må derfor forventes at være yderst rummelig.

BYD Sealion 7 et batteri på enten 82,5 eller 91,3 kWh, som giver en rækkevidde på mellem 482 og 502 km. En opladning fra 10-80 procent klares på ned til 24 minutter. Der er i alle varianter tale om LFP-batterier, som BYD selv har udviklet og produceret.

Sealion 7 har enten baghjuls- eller firehjulstræk med ydeevne fra 230 kW (313 hk) og op til 390 kW motor (530 hk). Topmodellen når 0-100 km/t på 4,5 sekunder.

Sealion 7 imponerer også på udstyr, materialer og byggekvalitet. I basismodellen, Sealion 7 Comfort, får man for eksempel LED-lygter, panoramaglastag, elektrisk bagklap, 19″ letmetalfælge, køl og varme i forsæder, varme på bagsæder, 2-zonet klimaanlæg, Dynaudio-lydanlæg med 12 højtalere, trådløs opladning af smartphone og meget mere.

Det er dog ikke på prisen, at BYD gerne vil slå konkurrenterne med Sealion 7. BYD Sealion 7 har fået en dansk pris fra 339.995 kr., som er dyrere end de mest populære konkurrenter.

Leasingpriser på BYD Sealion 7 kommer i starten af 2025.

Er BYD Sealion 7 den ultimate elbil til familien til en overkommelig pris? Du kan læse mere om de gode og dårlige ting ved Sealion 7 længere nede i denne test, se dens samlede bedømmelse og de mest oplagte alternativer til den.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af BYD Sealion 7

Konklusion på test af BYD Sealion 7

BYD Sealion 7 er alt i alt en meget vellykket elbil, der ender med en god samlet score. BYD Sealion 7 scorer i test 71 ud af 100, hvilket betyder, at den får den samlede bedømmelse “God”.

Med 71 ud af 100 er Sealion 7 ikke den bedste SUV i prisklassen, men lander midt i feltet blandt SUV’er prisklassen. Til gengæld er Sealion 7 en af de absolut mest rummelige til prisen.

Sealion 7 er nydeligt designet både ud- og indvendigt og er praktisk indrettet. Interiøret med byggekvalitet og materialer er i høj kvalitet, og den er samtidig veludstyret og man får alt i alt rigtig meget elbil for pengene. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i BYD Sealion 7 opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Billeder af BYD Sealion 7

Se også: Flere billeder af BYD Sealion 7

Det gode ved BYD Sealion 7

Først og fremmest er byggekvaliteten i Sealion 7 imponerende god og materialerne er lækre. Man får svært ved at finde et bedre bygget elbil til prisen.

Komforten er også meget høj i Sealion 7, der byder på enormt meget plads, komfortable sæder og funktioner, der gør den lange køretur behagelig – så som varme i bagsæder. Der er meget stille i kabinen i Sealion 7 under kørsel.

Sealion 7 kommer med masser af udstyr som standard og ganske få ting, der kan tilkøbes som ekstraudstyr. Man får altså en meget veludstyret bil en basismodellen.

Bilens Dynaudio lydsystem med 12 højtalere spiller rigtig godt.

BYD Sealion 7 kan også lade hurtigt op, men kun hvis man vælger varianten med det store batteri. Her får du 10-80 % strøm på 24 minutter ved en maksimal ladeeffekt på 230 kW.

På en Sealion 7 er der 6 års garanti/150.000 km, hvilket er blandt de bedste fabriksgarantier på markedet.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Dette kunne være bedre ved BYD Sealion 7

Sealion 7 har en god ydeevne, men køreoplevelsen er ikke den mest spændende. Der er ikke meget feedback fra styringen og undervognen mangler stabilitet i sving. Det betyder, at Sealion 7 er mere familiebil end den er en sportsvogn.

Førerassistent- og førerovågning  kan drille i Sealion 7, der samtidig har det med at give mange lyde fra sig.

Sealion 7 har maksimalt en rækkevidde på 502 km, og bliver dermed slået af mange af dens konkurrenter på denne vigtige parameter.

Bagagerummet på 520 liter er rummeligt nok for de fleste, men byder på mindre plads end flere af konkurrenterne.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Alternativer til BYD Sealion 7

Det bliver ikke en let opgave for Sealion 7, der får enorm konkurrence. Blandt alternativerne er der et stort udvalg af SUV’er, som for eksempel Tesla Model YVolkswagen ID.4Nissan AriyaKia EV6Hyundai Ioniq 5Renault Scenic E-Tech ElectricSkoda Enyaq, Xpeng G6 og mange flere.

Se også: Alle elbiler i Danmark af typen SUV

Vi anbefaler:
Elbiler Bedst i Test
Stor test: Her er de bedste SUV’er
Få bedste elbilforsikring hos if
Guide til billigste ladeboks for elbiler