Nu kan du lave ønskesedler i MobilePay

Appen Ønskeskyen har længe haft godt fast i danskernes digitale ønskesedler, men nu får Ønskeskyen konkurrence fra MobilePay, som i en ny opdatering introducerer ønskelister.

Nu kan du lave ønskesedler i MobilePay

Appen Ønskesky har længe siddet massivt på markedet for digitale ønskesedler og er danskernes foretrukne app til formålet.

Med en ny opdatering melder MobilePay sig dog ind i kampen om danskernes ønskesedler og giver hård konkurrence til Ønskeskyen.

Se også: Nu virker MobilePay også i Sverige

Ønskeseddel-funktion og deling af regning

Når danskerne fra i dag åbner deres MobilePay-app, vil de blive mødt af den nye ønskeseddel-funktion.

Det er også muligt at deles om regningen direkte i MobilePay for dem der giver gaven, oplyser MobilePay i en pressemeddelelse.

”Med den nye funktion gør vi det endnu nemmere for brugerne at få det, de ønsker sig til jul – og at opfylde andres ønsker. Du kan nemt se familiens og vennernes ønskelister, dele din egen og også betale med appen, så du ikke behøver flere apps,” siger Anette Bøje, der er landechef for MobilePay i Danmark.

Se også: Sådan blokerer du apps og køb på barnets iPhone

Ønsker kan deles på tværs af Skandinavien

En anden smart funktion er, at ønskesedler og udgifter til gaver kan deles på tværs af de nordiske landegrænser, eftersom den nye opdatering også er klar i MobilePay i Finland og søsterappen Vipps i Norge og Sverige.

Se også: Nu kan du sende penge til nordmænd og finner med MobilePay

Perspektivering

At MobilePay nu byder Ønskeskyen op til dans, er en god nyhed for forbrugerne, da øget konkurrence mellem den førende aktør på markedet og en stor aktør i form af MobilePay formentlig vil resultere i hård konkurrence mellem to to tjenester og i sidste ende bedre digitale ønskelister.

Ønskeskyen har efter nyheden fra MobilePay udsendt en pressemeddelelse, hvori de ønsker MobilePay held og lykke med den nye funktion.

Se også: Her er de mest populære apps ifølge danskerne