Hollandske CarbonX med stor opgradering til elbilbatterier

Hollandske CarbonX kan reducere Europas afhængighed af grafit fra Kina, og dertil forbedre elbilbatterier med længere holdbarhed og hurtigere opladning.

Hollandske CarbonX med stor opgradering til elbilbatterier

Den hollandske startup virksomhed CarbonX har fået 30 millioner kroner til at industrialisere et nyt anodemateriale, som kan hjælpe Europa med at reducere sin afhængighed af grafit fra Kina. Grafik udgør typisk halvdelen af vægten i et litium-ion-batteri.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Kan gøre Europa uafhængig af grafit fra Kina

Grafit er det foretrukne materiale til anoder i litium-ion-batterier. Det er en hovedingrediens, som udgør halvdelen af et typisk batteri til elbiler. Det findes i batterier, der driver alt fra elbiler til smartphones.

EU importerer næsten 100 % af sin grafit fra Kina, og ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forventes efterspørgslen efter grafit at stige 20-25 gange mellem 2020 og 2040. Hollandske CarbonX kan være med til at sikre, at Europa selv kan levere dette materialer til batterierne.

Virksomhedens kulstofanodemateriale gennemgår i øjeblikket test og undersøgelser hos “flere af de 10 største globale battericelleproducenter”. Virksomheden forventer at indgå sine første aftaler med producenter midt i 2025.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Et grønnere, mere holdbart elbilbatteri med hurtigere opladning

CarbonX vil tilbyde europæiske og amerikanske batteriproducenter en måde at skaffe et grafitalternativ på, som ikke bare er lokalt fremstillet, men også er grønnere og har bedre ydeevne.

Virksomheden er udsprunget af Delft University of Technology i 2014 og har udviklet en “emulsion feedstock”-teknologi, der tager “carbon black” – et fint, sort pulver, der hovedsageligt består af rent kulstof – og forarbejder det til et materiale med en kompleks 3D-porøs struktur.

Virksomheden er også i gang med en forundersøgelse af en produktionslinje på 20.000 ton om året i både Europa og USA, hedder det.

CarbonX siger, at deres egenudviklede materiale kan betyde, at bilproducenter kan bygge bedre elbilbatteri, der tilbyder hurtigere opladning og længere levetid. Dertil vil det også være et grønnere batteri, da der bruges mindre energi og en lavere kulstofudledning i produktionen.

Se også: Bedste priser på privatleasing af elbiler

Perspektivering

Der er mange nyheder om batterier til elbiler, hvilket kan skabe usikkerhed blandt danskere, der overvejer at skifte til en elbil. Hvis du bekymrer dig om elbilbatteriers holdbarhed, teknologiske udvikling eller økonomiske risici, kan privatleasing være en oplagt løsning.

Med privatleasing behøver du ikke bekymre dig om bilens gensalgsværdi, da dette er leasingudbyderens ansvar. Du slipper også for at bekymre dig om den teknologiske udvikling, da leasingaftaler ofte gør det nemmere at skifte til en nyere og mere avanceret model. Service og vedligeholdelse er ofte inkluderet, hvilket giver en mere bekymringsfri oplevelse.

Derudover eliminerer leasing usikkerheden omkring batteriets slitage og ydelse over tid. Ved at vælge privatleasing kan du undgå mange af de udfordringer og risici, der kan være forbundet med at eje en elbil, og i stedet fokusere på de mange fordele ved elektrisk kørsel.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se guide til elbiler fra Hyundai