Ny opdatering til iPhone har vigtige sikkerhedsrettelser

Apple ruller i øjeblikket en ny softwareopdatering ud til iPhones, der indeholder vigtige sikkerhedsrettelser. Læs mere om iOS 18.3.2.

Ny opdatering til iPhone har vigtige sikkerhedsrettelser

Apple er nu klar med sikkerhedsrettelser til iPhones, som du bør installere hurtigst muligt. Her er nyhederne i iOS 18.3.2.

Se også: Priser på de bedste iPhones

iOS 18.3.2 lukker sikkerhedshuller på iPhone

iPhones kan nu opdateres til iOS 18.3.2 (og iPadOS 18.3.2), som indeholder en vigtig sikkerhedsrettelse. Opdateringen skulle lukke for et sikkerhedshul i WebKit, som blandt andet bruges i Safari-browseen.

Det meste af problemet fik Apple lukket med iOS 17.2, men har tilføjet en ekstra supplerende sikkerhedsrettelse i iOS 18.3.2.

Apple siger, at de er opmærksomme på oplysninger om, at denne sårbarhed kan være blevet udnyttet “i et ekstremt sofistikeret angreb mod specifikke personer”, men det er værd at bemærke, at disse angreb fandt sted før iOS 17.2.

Apple oplyser, at man bør installere denne opdatering hurtigst muligt.

Se også: Top 5: Bedste iPhone til prisen

Slår Apple Intelligence til igen

Man skal dog lige være opmærksom på, at man ved opdatering til iOS 18.3.2 slår Apple Intelligence til igen, hvis altså man har valgt at deaktivere det.

Hvis du har opdateret til iOS 18.3.2 og ikke vil have Apple Intelligence aktiveret, skal du gå til appen Indstillinger, trykke på Apple Intelligence og derefter slå det fra.

Når Apple Intelligence er aktiveret, bruger det op til 7 GB lagerplads til lokale AI-funktioner, hvilket er en ulempe, hvis lagerpladsen på din iPhone er ved at være brugt op.

Se også: Test af mobiltelefoner

Perspektivering

Der er flere fordele ved at vælge en brugt iPhone frem for en ny. En brugt model er ikke kun billigere, men også et mere bæredygtigt valg.

Vi anbefaler dog altid at købe fra en professionel forhandler, da det sikrer, at din brugte iPhone er gennemgået og i god stand.

Hos forhandlere som Swappie får du fuld returret, garanti og en iPhone i den forventede stand. Derudover har du mulighed for at vælge en model med et helt nyt batteri.

Se også: Se bedste tilbud på brugte iPhones hos Swappie