Se alle de nyeste elbiler i Danmark

Hvilke elbiler er de nyeste i Danmark? Se en liste over alle de nyeste elbiler, der er kommet til salg i Danmark inden for de seneste tre måneder.

Se alle de nyeste elbiler i Danmark

Der kommer hele tiden nye elbiler til. Aktuelt er der 147 forskellige elbiler til salg i Danmark, og der er derfor noget for enhver smag. Hver måned kommer der nye elbiler til, mens andre bliver opdateret og får et facelift. Ældre modeller udgår også af og til.

Nedenfor kan du se en komplet liste over alle nye elbiler, der er kommet til salg i Danmark i løbet af de seneste tre måneder.

Elbil Type og klasse Lanceringsdato
Ford Puma Gen-E SUV i bybilklassen 20. marts 2025
Mazda 6e Sedan i mellemklassen 18. marts 2025
Jeep Avenger SUV i bybilklassen 10. marts 2025
Audi Q4 40 e-tron SUV i mellemklassen 24. februar 2025
BYD Atto 3 SUV i mellemklassen 24. februar 2025
BYD Atto 2 SUV i bybilklassen 24. februar 2025
Volvo EX90 Single motor SUV i stor mellemklasse 19. februar 2025
Volkswagen e-Caravelle Minibus i mellemklassen 17. februar 2025
Volvo EX30 Cross Country SUV i bybilklassen 10. februar 2025
Tesla Model Y SUV i mellemklassen 24. januar 2025
Skoda Enyaq SUV i mellemklassen 8. januar 2025
Renault 5 E-Tech Electric Hatchback i bybilklassen 6. januar 2025

Vil du se alle nye elbiler, der er blevet introduceret i Danmark? På Mobilsidens katalog over elbiler, Elbilmatch, kan du se priser, specifikationer og billeder af alle 147 tilgængelige elbiler i Danmark. Du kan også sammenligne alle elbiler og varianter med hinanden.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Disse nye elbiler bør du overveje

Blandt de nyeste elbiler i Danmark er der flere interessante elbiler. Er du til billige bybiler, er det svært at komme uden om Renault 5 E-Tech Electric, som koster fra 184.990 kr., og som får 82/100 i test (virkelig god). I den lidt højere prisgruppe finder vi BYD Atto 2 og Ford Puma Gen-E, der koster henholdsvis 219.995 og 229.990 kr.

Er du mere til en SUV i mellemklassen, kom Tesla i januar med sin nye Tesla Model Y, der koster fra 339.995 kr., og som scorer 80/100 (virkelig god) i test. Et endnu bedre bud på en SUV i mellemklassen er den nye Skoda Enyaq fra januar, som får bedømmelsen 83/100 (virkelig god), og som koster fra 299.995 kr.

En anden interessant ny elbil i Danmark er sedanen Mazda 6e, som koster fra 299.990 kr., og som har en imponerende lang udstyrsliste.

Denne liste er sidst opdateret 23. marts 2025 og opdateres løbende, efterhånden som nye elbiler kommer til salg i Danmark.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på Danmarks billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Guides til brugte elbiler fra Tyskland
Guide til valg af ladeløsning, ladeboks og ladeudbyder
Alt om valg af elbilforsikring
Nyheder om elbilteknologi