Tilbud på leasing af Hyundai Inster – spar 7.000 kr.
Hyundai Inster kan privatleases med enten lav eller høj udbetaling. Det er leasingaftalen med den høje udbetaling på 29.999 kr., der nu har fået en lavere og billigere ydelse. Ydelsen er faldet fra 2.195 kr./md. til 1.995 kr./md., og dermed er den samlede pris efter 36 måneder nu 102.595 kr. mod de tidligere 109.665 kr.
Er du mere til en lav udbetaling på 9.995 kr., kan du også her spare samlet set 7.070 kr., idet ydelsen er faldet fra 2.895 kr./md. til 2.695 kr./md.
Der er, ligesom tidligere, fortsat tale om Standard Range-varianten med et 39 kWh NMC-batteri, en rækkevidde på op til 327 km og en elmotor, der yder beskedne 71 kW (97 hk). Mod merbetaling er det også muligt at privatlease udgaven med stort batteri og udstyrsvarianterne Advanced, Essential og Cross.
Den lavere leasingpris på Inster betyder, at den samlede pris efter 36 måneder nu udgør 60 procent af elbilens nypris (nu 169.995 kr.), hvor leasingprisen i det tidligere tilbud udgjorde 61 procent (i forhold til førprisen på 179.995 kr.).
Det er forholdsvis højt, men det er svært – hvis ikke helt umuligt – at finde leasingtilbud på de absolut billigste elbiler på markedet, hvor leasingprisen ligger nede omkring de anbefalede 40-45 procent af bilens nypris, og hvor man kan tale om et godt tilbud.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Hyundai Inster
Alternativer til Hyundai Inster
Den nye købspris på 169.995 kr. på Hyundai Inster er knivskarp, men leasingprisen er ikke helt på niveau med de billigste leasingtilbud på markedet. Aktuelt kan man privatlease små bybiler for priser under 100.000 kr. Se de fem billigste elbiler til privatleasing.
Hyundai Inster er en bybil, der får bedømmelsen 75/100 (god). De bedste alternativer til Hyundai Inster er små bybiler som BYD Dolphin Surf, Citroën ë-c3, Renault 5 E-Tech Electric og Peugeot e-208.
Vil du se flere leasingtilbud, der er billige i forhold til købsprisen? Få et komplet overblik over alle de bedste leasingtilbud i 2025.
Se også: Alle elbiler i bybil-klassen i Danmark
Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Hyundai Inster: Lille og billig bybil
Test og bedømmelser på alle nye elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den