5 billigste elbiler til privatleasing

Hvilke elbiler er billigst af privatlease? Vi tager her et nærmere kig de på elbiler, der har den laveste samlede pris efter 36 måneder.

5 billigste elbiler til privatleasing

Det behøver ikke være dyrt at skifte til en elbil. Her kan du se de fem billigste elbiler, du kan privatlease lige nu.

OBS. Denne guide opdateres løbende, så du altid kan finde elbilerne med laveste samlede pris på privatleasing.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet

Disse elbiler er billigst at privatlease, juli 2025

Der er flere fordele ved at privatlease en elbil. Du skal ikke bekymre dig om den hurtige udvikling på elbilmarkedet, batteriforringelse, gensalgsværdi, garanti og service. Privatleasing giver ro i sindet, hvis det er første gang man skal have elbil.

Derudover har i mulighed for at prøve at køre og leve med en elbil væsentligt mere risikofrit, når man vælger at lease frem for at købe. Skulle husstandens privatøkonomi ændre sig, kan man relativt hurtigt komme ud af en leasingaftale.

Det behøver samtidig heller ikke være dyrt at privatlease en elbil, hvor de samlede omkostninger nu er kommet under 100.000 kr.

Vi giver herunder et overblik over elbiler til billigste privatleasing. Elbiler med billigste priser på privatleasing er herunder listet efter laveste samlede pris efter bindingsperiode på 36 måneder.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Peugeot e-208

Peugeot e-208

Lige nu er Peugoets lille e-208 elbilen med laveste pris på privatleasing – og som den først med samlede omkostninger under 100.000 kr.

Man kan lease en Peugeot e-208 til en månedlig pris fra 2.395 kr. med en udbetaling på 9.995 kr.

Peugoet e-208 – helt kort – er en elbil af typen hatchback i bybilklassen. Det betyder, at der er tale om en lille komfortabel og flot elbil med en rækkevidde på op til 363 km og fin udstyrspakke.

Udbetaling Månedlig ydelse Samlet pris efter 36 mdr.
9.995 kr. 2.395 kr. 96.815 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-208

Opel Corsa Electric

Opel Corsa Electric

Til samme pris som Peugeot e-208 finder man Opel Corsa Electric – de deler titlen som Danmarks billigste elbil på privatleasing. Her er der samlede omkostninger for

Man kan lease en Opel Corsa Electric til en månedlig pris fra 2.395 kr. med en udbetaling på 9.995 kr.

Opel Corsa Electric er en lille elbil af typen hatchback i bybilklassen. Her får man fem siddepladser, 359 km rækkevidde, 136 hk og fin udstyrspakke med klimaamlæg, varme i rat, Apple CarPlay og Android Auto og mere.

Udbetaling Månedlig ydelse Samlet pris efter 36 mdr.
9.995 kr. 2.395 kr. 96.815 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Opel Corsa Electric

Hyundai Inster

Hyundai Inster

Bybilen Hyundai Inster kan leases fra 1.995 kr. per måned med en udbetaling på 29.995 kr. Efter 36 måneder har det kostet dig fra 102.595 kr., at lease en Inster.

Hyundai Inster er en bybil i et SUV-design, der byder på en rummelig og praktisk kabine, 327-370 km rækkevidde og fire siddepladser.

Hyundai Inster får 75 ud af 100 i test og er en god elbil.

Læs også: Test af Hyundai Inster

Udbetaling Månedlig ydelse Samlet pris efter 36 mdr.
29.995 kr. 1.995 kr. 102.595 kr.
9.995 kr. 2.695 kr. 107.795 kr.
4.995 kr. 2.895 kr. 109.995 kr.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Hyundai Inster

Citroën ë-C3 Aircross Plus

Citroën ë-C3 Aircross

Billig leasing finder man også på den nye Citroën Ny ë-C3 Aircross, der er en SUV i mellemklassen og mindre familiebil.

Citroën ë-C3 Aircross kan privatleases med Plus-udstyrspakken for 2.585 kr./md. og en udbetaling på 9.999 kr. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på 103.655 kr.

Citroën ë-C3 Aircross byder på fem siddepladser, rækkevidde på 306 km, en god udstyrspakke (Plus) og et bagagerum på 460 liter.

Udbetaling Månedlig ydelse Samlet pris efter 36 mdr.
9.995 kr. 2.585 kr. 103.655 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Citroën ë-C3 Aircross

MG4 Electric

MG4 Electric
MG4 Electric

Privatleasing af MG4 Luxury (2024) eller Trophy Extended Range (2023) koster fra 1.495 kr. per måned. MG4 Electric er en god bybil og lille elektrisk familiebil, der byder mere plads end man forventer i en bil af denne størrelse.

MG4 Electric Luxury har en rummelig og komfortabel kabine, rækkevidden går op til 450 km (WLTP) og den lader fra 10-80 procent på ned til 26 minutter. Trophy Extended Range-udgaven har en længere rækkevidde på 520 km. Bagagerummet er på 363 liter og kan udvides til 1.177 liter.

Billigst er det at vælge den højeste udbetaling på 49.995 kr., hvor man efter 36 måneder ender med at betale 103.815 kr. Det gør MG4 Electric til den billigste elbil, du kan lease i øjeblikket.

MG4 Electric scorer 78 ud af 100 i test.

Se også: Test af MG4 Electric

Udbetaling Månedlig ydelse Samlet pris efter 36 mdr.
49.995 kr. 1.495 kr. 103.815 kr.
29.995 kr. 2.295 kr. 112.615 kr.
9.995 kr. 2.995 kr. 117.815 kr.

Se også: Priser, specifikationer og prøvekørsel af MG4 Electric

Perspektivering

På Mobilsiden.dk kan du altid finde på de bedste leasingtilbud på elbiler. Vi holder dagligt øje med de bedste tilbud, og i vores oversigt kan du se alle de bedste leasingtilbud på elbiler – både nuværende og tidligere.

Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Privatlease billig elbil hos Hyundai
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler