Mazda skifter nu til Android Automotive

Mazda lancerer nu infotainmentsystem baseret på Android Automotive med Google Built-in, der giver adgang til Googles tjenester og appbutik.

Mazda skifter nu til Android Automotive

Mazda har netop lanceret en helt ny CX-5, der er den første med et nyt infotainmentsystem med indbygget Google.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Se Mazdas nye infotainmentsystem med Google

For os er den nye Mazda CX-5 ikke særlig interessant, men det er derimod bilens infotainmentsystem. Den er nemlig den første bil fra Mazda med et nyt infotainmentsystem med Android Automotive, som ligner en stor opgradering.

Der er tale om et helt nyt infotainmentsystem fra Mazda, som vi sandsynligvis kommer til at se i nye modeller – dog ikke i elbilen Mazda 6e, der har software fra kinesiske Changan.

Det nye infotaimentsystem er det første fra Mazda, som er baseret på Android Automotive og dertil har Google Built-in. Sidstnævnte betyder, at softwaren har tjenester og apps fra Google, som Google Maps og Gemini assistent, og Googles appbutik med mange forskellige apps til bilen, som Spotify, Netflix og flere.

Herunder kan man få et indtryk af Mazdas nye infotainmentsystem med Google:

Dertil kommer også en nye og større infotainmentskærme. Mazda oplyser, at den nye skærm er på enten 12,9 eller 15,6 tommer.

Mazda er langtfra den eneste bilproducent, der går til Google i jagten på bedre software til bilerne – noget som forbruger i stigende grad efterspørger.

Andre producenter som Renault, Nissan, Mitsubishi, Volvo, Polestar og flere benytter også Google med Google Built-in.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Abonnement på Googles tjenester?

Mazda oplyser i pressemeddelelsen om den nye CX-5, at “Google built-in vil være tilgængelig i en gratis prøveperiode, hvorefter der vil blive opkrævet et abonnementsgebyr”.

Hvad det præcis betyder, er vi endnu ikke helt sikre på. Det kan enten betyde, at der blot er et abonnement på opkobling, som i andre elbiler, eller der tale om et abonnement på kun Google Built-in, altså Googles tjenester.

Ifølge Mazda kommer der yderligere information om abonnementsgebyret.

Se også: Alle elbiler fra Mazda i Danmark

Perspektivering

Infotainmentskærm, software og opkobling bliver vigtigere og vigtigere for forbrugerne, når de skal købe ny bil, da det højner oplevelsen med og i bilen.

Vil du gerne have en bil med et rigtig godt infotainmentsystem? Se elbiler med bedste infotainmentsystemer.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027