Ny forbedret Toyota bZ4X klar til Danmarkspremiere

Den nye opgraderede Toyota bZ4X tager inden Danmarkspremieren på tur rundt i landet, hvor den kan opleves hos en række forhandlere.

Ny forbedret Toyota bZ4X klar til Danmarkspremiere

Prisen starter stadig ved 299.990 kr., men den nye Toyota bZ4X byder blandt andet på højere ydeevne, længere rækkevidde og flere tekniske forbedringer.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Ny Toyota bZ4X kan snart opleves i Danmark

Elbilen bZ4X fik en svær start i Danmark, men efter markante forbedringer og lavere priser er den for alvor blevet populær blandt danskerne. Nu er en ny bZ4X på vej, som håber at kunne presse konkurrenterne yderligere.

Den nye bZ4X kommer for eksempel med op til 569 km, op til 252 kW (343 hk), automatisk forvarmning af batteri og en ganske nydelig udstyrspakke i basismodellen.

Alt i alt ligner den nye bZ4X den meget rummelige og velkørende elbil, som vi tidligere har testet, men med de nødvendige opgraderinger, for at den kan forblive interessant på markedet.

Den nye Toyota bZ4X får premiere i Danmark senere i år, men kan allerede fra den 28. august opleves hos en række forhandlere. Bilen tager nemlig på Danmarksturné, hvor den starter på Sjælland og når til Viborg og Esbjerg, inden den stopper turen i Egå ved Aarhus.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Toyota bZ4X

Ny Toyota bZ4X

Se også: Hele udvalget af elbiler fra Toyota i Danmark

Alternativer til Toyota bZ4X

Toyota bZ4X er en virkelig god elbil, som specielt imponerer med høj komfort, masser af plads i kabinen og solid byggekvalitet. Vi gav den nuværende Toyota bZ4X 78 ud af 100 i test.

Der er dog mange gode alternativer, hvis man er på jagt efter en elbil i denne prisklasse, for eksempel:

Xpeng G6

Hyundai Ioniq 5

Skoda Enyaq

Et andet oplagt alternativ er Renault Scenic E-Tech Electric, som lige nu koster fra 249.990 kr.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil fra Hyundai?
Se garantien på alle elbiler i Danmark