Virker dine AirPods Max ikke? Put dem i fryseren

Stopper AirPods Max pludselig med at virke, kan et simpelt hack som at putte dem i fryseren i kort tid hjælpe midlertidigt.

Virker dine AirPods Max ikke? Put dem i fryseren

Når et sæt premium-hovedtelefoner som Apples AirPods Max, der koster omkring 4.500 kr., pludselig nægter at tænde, er det sidste, man forventer, at løsningen findes ved at putte dem i fryseren.

Men det er præcis, hvad flere brugere har opdaget: Et kort ophold ved minusgrader kan midlertidigt genoplive de ellers døde høretelefoner.

Se også: De bedste headset

Simpelt trick til defekt AirPod Max

Et problem med Apple AirPods Max kaldes “the three amber lights of death”. Det opstår, når AirPods Max nægter at reagere, selv efter fabriksnulstilling.

Ifølge flere tekniske fora kan årsagen være mikroskopiske kabelbrud i de interne forbindelser mellem ørekopperne. Når metallet og den beskyttende isolering udsættes for kulde ved at putte headsettet i fryseren, trækker materialerne sig sammen, hvilket midlertidigt genetablerer forbindelsen. Det kan beskrives som en form for elektronisk førstehjælp.

Det har teknologisitet CNET fundet ud af, efter en af deres journalister oplevede, at hans dyrt indkøbte AirPods Max-hovdetelefoner pludselig holdt op med at virke. Han fandt selvfølgelig hjælpen på Reddit.

Se også: AirPods Max test

Kortvarigt fix

Det er dog ikke et permanent fix at putte headsettet i fryseren. Når varmen vender tilbage, udvider materialerne sig igen, og forbindelsen afbrydes igen. Det lyder fra flere brugere, at nedfrysningen kun hjælper i få dage, før fejlen vender tilbage.

Apple har endnu ikke officielt anerkendt fejlen, men rygter om en ny generation af AirPods Max med forbedret intern kabelføring og USB-C-port giver håb.

Bedste hovedtelefoner

AirPods Max er blandt de bedste hovedtelefoner på markedet, men der findes også mange andre gode alternativer fra blandt andet Sony. Se de bedste hovedtelefoner.

Se også: Nyheder om headset