Kæmpe prisfald på MINI-elbiler
Tre MINI-elbiler er faldet op til 96.000 kr. i pris i løbet af 2025. Det gør dem langt mere attraktive, efter de længe har været alt for dyre – men er det nok?
Se også: Se alle elbiler fra Mini i Danmark
MINI-elbiler falder med op til 96.000 kr. i pris
Faldende salg i 2025 har fået BMW Group til at sænke priserne på MINIs elbiler med mellem 48.000 og 96.000 kr., selv om hele modelprogrammet blev opdateret for kun et år siden.
Det er blevet væsentligt mere attraktivt at købe en elbil fra MINI, end det var for et år siden. Ad flere omgange har BMW Group, der nu styrer priserne på MINI-bilerne fra central hånd, sænket priserne på elbiler fra MINI.
Faktisk er der helt op til 96.240 kr. at spare på MINIs elbiler. Størst er prisfaldet på SUV’en Countryman, men også den mindre Aceman er i dag op til 58.273 kr. billigere, end da den blev introduceret i Danmark i november 2024.
Også MINI Cooper er blevet billigere. Her er prisen faldet med op til 48.100 kr. for begge varianter.
Årsagen til de enorme prisfald er ganske enkelt, at danskerne ikke gider at købe elbiler fra MINI. Eller det vil de formentlig godt, men bare ikke til de priser, som bilmærket tidligere har krævet.
Indtil videre i 2025 er det kun blevet til 519 solgte elbiler, hvilket rækker til 0,5 procent af salget, og dermed er MIIN det 22. mest solgte elbilmærke i 2025. Lidt over halvdelen af salget er MINI Cooper med 268 eksemplarer, mens Countryman kun er solgt i 185 eksemplarer og Aceman i 146 eksemplarer.
Hidtil har de massive prisfald ikke rykket synderligt ved MINIs salg af elbiler. Salget har været i frit fald, siden det toppede i maj, og er kun gået lidt op i oktober.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Billige konkurrenter presser MINI
Grunden til, at MINI har det så svært, er naturligvis den intense konkurrence, der er opstået på området for elbiler til 200.000-400.000 kr. Her kan man få ekstremt meget bil til pengene, og der placerer MINIs biler sig bare som værende alt for dyre – også selv om man får en ganske høj kvalitet, som man kender fra BMW’s biler.
MINI (og for den sags skyld også BMW) kunne starte med at tilbyde en konkurrencedygtig garanti, som matcher konkurrenternes garantier på 5 år og 150.000-160.000 km.
Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Overvej privatleasing
De mange store prisfald på elbiler, som vi gang på gang ser, er et kæmpe usikkerhedsmoment for danskerne, der overvejer at købe elbil.
Derfor vil vi kraftigt anbefale privatleasing. Da undgår du ubehagelige overraskelser og pludselige værditab som følge af store prisnedsættelser. Du kan også nemt komme ud af en leasingaftale allerede efter 12 måneder og dermed jagte et nyt, godt leasingtilbud og på den måde følge med den teknologiske udvikling, som går rasende hurtigt i disse år.
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de billigste elbiler i Danmark
Sammenlign elbiler på pris, kvalitet og sikkerhed